Mange danske virksomheder kæmper fortsat med en lav soliditet. Det gælder ikke mindst landbrug. Det kan gøre det sværere at blive kreditgodkendt til et lån i banken, fordi soliditeten historisk har vist sig at være med til at afgøre udfaldet af en låneansøgning. Andre vigtige parametre er dokumenteret indtjeningsevne, sikkerhedsstillelse mv.
Det er i samfundets interesse, at de danske virksomheder fortsat investerer i nye maskiner etc., som styrker deres produktivitet og konkurrenceevne. Det er derfor vigtigt, at soliditeten styrkes via risikovillig kapital.
Nye etableringslån er et godt eksempel
Et godt eksempel på risikovillig kapital er de nye etableringslån til landbruget, som Vækstfonden netop har introduceret. En gennemgang af Vækstfondens eksisterende kunder viser, at vækstlån til landbruget i gennemsnit har ført til medfinansiering fra banker eller realkreditinstitutter i størrelsesordenen 2,8 gange selve vækstlånets størrelse.
Figur 1. Landbrugets medfinansiering som følge af vækstlån
Kilde: Vækstfonden.
Anm.: Tallene er beregnet ud fra Vækstfondens eksisterende landbrugskunder.
Bankerne står således klar med finansiering, når den yderste del af risikoen er dækket ind af andre investorer.
Landbruget har været særligt hårdt ramt på soliditeten i kølvandet på krisen. Men det må forventes, at sidegevinsten i form af bankfinansiering er til stede overalt i erhvervslivet, da mange andre brancher i udgangspunktet er i bedre finansiel forfatning end landbruget.
Lønsomme virksomheder med lav soliditet
Vækstfondens tal viser samtidig, at de virksomheder, der er kunder i Vækstfonden, er karakteriseret ved en sund kerneforretning, men lider under en relativ lav soliditet, jf. figur 2.
Figur 2. Nøgletal for malkekvægbrug i Vækstfondens portefølje
Kilde: Vækstfonden og Videncenter for Landbrug.
Det fremgår, at kunderne er kendetegnet ved en lønsom drift, der ligger lidt over det generelle niveau for denne del af landbrugssektoren. Til gengæld er soliditetsgraden væsentligt lavere.
Vækstfondens rolle som udbyder af risikovillig kapital retter sig netop mod de dele af erhvervslivet, der har en sund kerneforretning, da de – ligesom andre kapitalforvaltere – har en forpligtelse til at udvælge de sunde projekter.
Styrker muligheden for generationsskifte
Landbruget står i disse år overfor en række udfordringer. Det gælder ikke mindst et stort behov for ejerskifter. Andelen af landmænd over 35 år var 93 pct. i 2013.
Figur 3. Bedrifter i landbruget, fordelt på brugsalder
Kilde: Danmarks Statistik og Finansrådets beregninger.
Det ér en meget stor udfordring for den unge landmand at fremskaffe den nødvendige risikovillige kapital til et ejerskifte, fordi et gennemsnitligt landbrug i dag koster ca. 40 mio.kr.
Vækstfondens nye tal viser, at fondens vækstlån kan være den afgørende faktor, som sikrer et ejerskifte. Således er 19 pct. af de vækstkautioner, der er givet til landbruget, gået til generations- og ejerskifter.
Figur 4. Vækstfondens landbrugskunder, fordelt på formål
Kilde: Vækstfonden.
Anm.: Opgjort ud fra kunder i Vækstfonden med vækstkaution.
Aftalekredsen bag Vækstplan for Fødevarer har foreslået at liberalisere lov om landbrugsejendomme, så man fjerner barriererne for at etablere kapitalselskaber inden landbruget. Denne ændring vil gøre det mere attraktivt for investorer som pensionskasser og kapitalfonde at gå ind i erhvervet, der for langt størstedelens vedkommende drives som selveje. Det til trods for at landbruget har undergået en udvikling, hvor landbrugsbedrifterne i dag er blevet til større kapitalintensive virksomheder, som kræver en professionel ledelse med mange og forskelligartede kompetencer.
Der er brug for at tænke i nye baner i finansieringen af landbruget. Der er brug for en større mangfoldighed af ejerformer og for at forskellige finansieringskilder, herunder bank og realkredit, spiller sammen.