Rapport om risikovillig kapital

For at sikre, at SMV’erne generelt har en solid økonomi med god indtjening, er det afgørende, at de har en fornuftig finansiel stødpude i form af egenkapital og anden ansvarlig kapital, således at virksomhederne bedre kan modstå svingninger i indtjeningen. En vis ansvarlig kapital er i mange tilfælde også helt nødvendig, hvis en virksomhed vil opnå banklån til eksempelvis at ekspandere.

I de senere år har der været en livlig debat om finansieringsvilkårene for SMV’erne, herunder om bankerne har været for restriktive i deres udlån, mens bankerne samtidig har meldt om faldende efterspørgsel på lån og villighed til at låne ud, også selvom krisen har øget risikoen for tab. Diskussionen om finansieringsvilkårene for SMV’erne har imidlertid savnet elementerne om, hvorvidt SMV’erne har tilstrækkelig risikovillig kapital i form af egenkapital og anden ansvarlig kapital samt om, hvorvidt vilkårene for at kunne tiltrække risikovillig kapital er hensigtsmæssige.

For at se nærmere på disse spørgsmål har ATP, DVCA, Forsikring & Pension, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet i samarbejde analyseret kreditgivningen til SMV’erne og markedet for risikovillig kapital og de barrierer, der hindrer kapitaltilførslen.

Analyserne viser, at krisen siden 2007 har været særlig hård ved SMV’erne, hvilket kommer til udtryk ved ringere soliditet i virksomhederne. En forringelse af soliditeten gør det vanskeligere at blive kreditgodkendt hos långiverne og øger dermed behovet for mere egenkapital i virksomhederne. Til trods for det er der dog ikke sket et signifikant fald i kreditinstitutternes udlån til SMV-segmentet.

Hvis man ser på tværs af landet og brancher, er der en tendens til, at virksomheder i og omkring storbyerne søger mere egenfinansiering, mens virksomheder i landområderne holder sig mere til lånefinansiering. Analyserne viser, at villigheden til at stille kredit til rådighed er relativ ens på tværs af landet. Succesen afhænger først og fremmest af gode tal i regnskaberne, tillid til ledelsen og positiv kredithistorik.

Selvom udlånsomfanget ikke er ændret signifikant, kan man på brancheniveau se, at landbruget, underleverandører, detailhandlen og ejendomsbranchen er hårdere ramt end gennemsnittet. For landbruget hænger det i høj grad sammen med strukturelle udfordringer, mens ejendomsbranchen har været hårdt ramt af en kraftig prisboble. Desuden skyldes det især forringede nøgletal og en usikker fremtid. Herudover har nystartede virksomheder det også vanskeligt, hvilket ofte skyldes den manglende kredithistorik og manglende egenfinansiering.

Den store mængde af ny regulering, der indføres i disse år, har en indvirkning på de finansielle markeder og på kapitaltilførslen til erhvervslivet, og er dermed også en medvirkende årsag til, at det er blevet sværere at fremskaffe både fremmedfinansiering og risikovillig kapital – og at det også i fremtiden vil blive sværere. Reguleringen skal ses i lyset af, at finansielle kriser er kostbare for økonomien, BNP og beskæftigelsen, og derfor er der ræson i at stille større krav mv. til kapitaludbyderne. Det er en balancegang, da overregulering kan have negative indvirkninger på udlåns- og risikovilligheden.

Selvom statistikkerne viser, at små og mellemstore virksomheder har fået forringet soliditeten, og visse brancher er vanskeligere stillet end andre, er der ikke noget klart billede af, at sunde virksomheder ikke kan få tilført risikovillig kapital. Der har måske været en tendens til, at bankerne før krisen var mere villige til at yde lån til virksomheder, som i stedet burde være tilført som egenkapital. Efter krisen har bankerne været mere tilbageholdende. For nystartede virksomheder samt SMV’er bliver udfordringerne omkring egenkapitaltilførsel mere mærkbar, idet der er færre ”spillere” på banen, der kan stille kapitalen til rådighed. Store virksomheder har lettere ved at tiltrække kapital fra andre sider end kun via bank og realkreditinstitutter.

Samlet er det svært at afdække, hvor store finansieringsproblemerne egentlig er, og hvorvidt der i større omfang er gode og sunde projekter, der ikke opnår den nødvendige finansiering.

Analyserne viser ikke desto mindre, at kapitaltilførslen under alle omstændigheder kan forbedres ved:

På skatteområdet:

• At ændre udbyttebeskatningen. Der bør indføres en model til beskatning efter aktieavancereglerne, hvor det godtgøres, at der er tale om reelle avancer.
• At mulighederne for afskrivning af forsknings- og forsøgsudgifter forbedres, så der sikres
  ligestilling mellem små udviklingsselskaber og store selskaber.
• At skattesystemet bevæges i retning af et dualt indkomstskattesystem, som det kendes
  i de øvrige nordiske lande, hvilket har en positiv effekt på økonomien.
• At forbedre forholdene for egenkapital, således at virksomhederne bliver tilskyndet til at
  opbygge mere egenkapital via eksempelvis lavere selskabsskatter eller ved at indføre et
  egenkapitalfradrag.
• At iværksætterskatten afskaffes for danske minoritetsaktionærer, der investerer i unoterede
  aktier.

Initiativer i forhold til eksisterende regulering:

• At investeringer i unoterede aktier kan fremmes via pensionsdepoter i pengeinstitutter ved at nedbringe de administrative krav i ordningen samt reducere minimumsgrænsen for investering.
• At Danmark deltager aktivt i revisionen af FAIF-direktivet med særlig henblik på at fjerne unødige administrative byrder.
• At undtagelsen for pensionsordninger under EMIR-reglerne fastholdes, så pensionsselskaberne undgår en større kapitalbeholdning, der mindsker afkastet for kunderne.
• At solvens II reglerne justeres, så der sikres mindre solvensbelastning til højkvalitets sekuritiseringer.

Initiativer i forhold til landbruget:

• At barriererne for selskabsdannelse i landbrugsloven fjernes i overensstemmelse med regeringens vækstplan for Fødevarer (2013).

Initiativer i forhold til offentlige støtteordninger mv.:

• At skabe én indgang til offentlige låne- og kapitalinstrumenter, så ekspertisen samles et
  sted og giver et bedre overblik over de forskellige tiltag.
• At genindføre muligheden for store vækstkautioner, så Vækstfonden bliver mere risikovillig
  og træder til, hvor markedet tøver.
• At fastholde og udvid ordningen med syndikeringslån efter 2015 og skab samtidig mulighed for, at super-angels kan blive godkendt på linje med venturefonde.
• At etablere samarbejde mellem relevante brancheorganisationer og det offentlige for at sikre mere målrettet information til ejerledede virksomheder med henblik på at ”professionalisere” virksomhederne.

Udvalget har ikke vurderet de enkelte tiltags effekt på kapitaltilførslen til SMV’er eller tiltagenes evt. omkostninger i form af øgede offentlige udgifter eller lavere skatteindtægter. Derfor er der heller ikke foretaget en prioritering af tiltagene. 

Læs rapport om risikovillig kapital