Realkreditforeningen og Realkreditrådet takker for lejligheden til at kommentere på Finanstilsynets oplæg fra 15. juli 2014 om finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser.
Vi har følgende overordnede holdninger:
- Produkttilsyn skal tage udgangspunkt i det enkelte produkt. Realkreditprodukter, som har lav risiko, skal ikke reguleres på linje med risikofyldte investeringsprodukter.
- Ansvaret for produktudvikling ligger hos realkreditinstitutterne. Distributører skal ikke pålægges et fuldkommen parallelt ansvar.
- Markedet regulerer prisen – regler om produktudvikling skal ikke gribe ind i prisdannelsen.
Vores bemærkninger til høringen er uddybet nedenfor.
Produktregulering af realkreditlån
Som vi læser Finanstilsynets notat, er det ikke hensigten med høringen at indføre særlige danske regler for produktudvikling og -styring. Dette mener vi heller ikke er ønskeligt – eller muligt – set i lyset af, at der er fælleseuropæiske regler på vej, jf. MIFID II og EBA’s kommende retningslinjer for banksektoren på dette område. Vi ser på den baggrund Finanstilsynets notat som en lejlighed til at kommentere på udmøntningen af de kommende EU-regler og tilsynets principper for tilsynet hermed.
Vi noterer os, at baggrunden for den øgede regulering af produkttilsyn er at undgå en gentagelse af de dårlige erfaringer, man har gjort sig med farlige eller risikofyldte produkter i de senere år. I lyset af dette finder vi det naturligt, at regler og tilsyn må tilpasses efter typen af produkter. Det vil sige, at lavrisiko-produkter ikke skal omfattes af samme krav som højrisiko-produkter. Det er positivt, at Finanstilsynet selv fremhæver dette som et princip ved tilrettelæggelsen af deres tilsyn med produkterne. Vi finder det dog problematisk, at samme princip ikke afspejler sig i de foreslåede regler i MIFID II. Her lægger man op til en one-size-fits-all løsning.
Finanstilsynet notat om produkttilsyn følger strukturen i EU-lovgivningen, hvor opdelingen sker på henholdsvis værdipapir-, bank– og forsikringsområdet. Notatet tager ikke stilling til den danske kontekst, herunder hvordan realkreditinstitutter og realkreditlån indgår i denne struktur.
Realkreditinstitutter er omfattet af EU's regulering af værdipapirhandel (MIFID), da køb og salg af obligationer er en del af processen omkring optagelse m.v. af et realkreditlån. Realkreditinstitutter lever derfor op til de specifikke krav, der følger af MIFID, for så vidt angår fx reglerne om best execution. Samtidig er der imidlertid med MIFID II indført specifikke undtagelser, der vedrører boliglån, såfremt disse er omfattet af anden regulering. Det gælder blandt andet kravet om hensigtsmæssigheds- og egnethedstest (artikel 25) samt informationsforpligtelser (artikel 24). Disse undtagelser er indført ud fra en erkendelse af, at realkreditlån ikke skal behandles som et investeringsprodukt i traditionel forstand. Realkreditlån er derimod omfattet af EU’s boligkreditdirektiv.
I relation til de kommende regler i MIFID II om produktudvikling tager Finanstilsynets notat som nævnt ikke stilling til disse reglers forhold til realkreditprodukter.
Det er vores klare holdning, at det ikke giver mening at regulere realkreditlån med MIFID’s regler om produkttilsyn. Der er netop tale om et lån og ikke et investeringsprodukt. Realkreditlån bør derfor reguleres efter regler for kreditinstitutter med de nødvendige hensyn til, at realkreditlån er lån med lav risiko. Den lave risiko er også bekræftet i det danske regelsæt om risikomærkning.
For flere af de foreslåede regler er det svært at se relevansen. Det gælder blandt andet kravet om at definere målgrupper for de enkelte produkter. Hvem er målgruppen for realkreditlån? Det er potentielt alle, der ejer en bolig eller ønsker at købe en bolig. Hvem er målgruppen for henholdsvis et rentetilpasningslån og et fastforrentet lån? Det afhænger af den enkelte kundes risikoprofil samt tidshorisont i forhold til køb og salg af bolig. Hvorvidt et realkreditlån er hensigtsmæssigt, afgøres ved rådgivning af den enkelte kunde, jf. reglerne i ”god skik”-bekendtgørelsen og ”kend-din-kunde”-princippet. De gældende ”god skik”-regler er fuldt dækkende, og vi finder det på den baggrund ikke meningsfuldt at definere målgrupper for realkreditlån. Vi betragter det som en forringelse i forhold til den nuværende praksis.
Vi vil desuden gøre opmærksomhed på, at realkreditinstitutterne allerede i dag i kraft af ledelsesbekendtgørelsens §§ 23 og 24 udarbejder retningslinjer for udvikling og godkendelse af nye tjenesteydelser og produkter.
Flere af de aspekter, som de kommende MIFID-regler vedrører, er dermed allerede reguleret via EU og national lovgivning for boliglån. Vi kan ikke se formålet med en dobbelt regulering for realkredit. Der vil kun være tale om en unødig administrativ byrde for institutterne, som ikke tilfører kunderne nogen værdi.
Det er desuden værd at fremhæve, at realkreditlån forbliver på bøgerne i realkreditinstitutterne, og at risikoen dermed ikke sendes videre. Realkreditinstitutterne har dermed en klar interesse i, at produktet er det rigtige for kunden, og at lånet betales tilbage. Et realkreditlån kan derfor ikke sammenlignes med et traditionelt investeringsprodukt.
Høringsspørgsmål 1 og 2 om MIFID-reglerne for produktudvikling
Forholdet mellem udvikler og distributør
Generelt mener vi, at reglerne for distributører og produktudviklere er unødigt detaljerede og ufleksible i lyset af, at der kan være stor forskel på investeringsprodukters kompleksitet og risiko.
Samtidig finder vi det uhensigtsmæssigt, at der stilles stort set samme krav til udviklere og distributører. Det skaber et unødigt dobbeltarbejde. Vi mener, at det endelige ansvar ligger hos produktudvikleren/udbyderen, og at distributører bør kunne forlade sig på udbyderens vurderinger. Vi henviser til princippet i ”god skik”-bekendtgørelsens § 2, hvoraf det fremgår, at finansielle virksomheder har ansvaret for, at distributører af deres produkter overholder ”god skik”-reglerne.
Proportionalitetsprincippet bør også indgå i regelfastsættelsen for produktudvikler og distributør.
Hvad er et nyt produkt?
Vi mener, at der er behov for en nærmere afgrænsning af, hvornår der er tale om et ”nyt” produkt, som i så fald underlægges nye krav, og hvornår der er tale om justering af et eksisterende produkt. Det er forholdsvis sjældent, at der lanceres helt nye realkreditprodukter. Vi ser gerne, at man klarere definerer, hvad udtrykket indebærer.
Prisdannelse
Kravet om, at udviklere og distributører skal vurdere, om omkostninger på produkter står mål med afkastet, tangerer en indgriben i den fri prisdannelse. Hvad er rimelige priser? Hvordan godtgør en udvikler og distributør dette? Helt grundlæggende bør prisdannelsen være op til markedet og konkurrencen mellem aktørerne - ligesom det gælder for alle andre produkter. Vi finder det derfor uacceptabelt, at elementer vedrørende prisfastsættelsen indgår i de kommende MIFID-regler.
Høringsspørgsmål 3 - Finanstilsynets principper for produkttilsynet
Vi er generelt enige i Finanstilsynets tilgang til, at et fremtidigt tilsyn bør være proportionalt og risikobaseret. Finanstilsynet understreger i denne sammenhæng, at indsatsen skal tilpasses efter, hvilken sektor og hvilke produkttyper, der er tale om. Hvis der skal være sammenhæng i tingene bør dette imidlertid også afspejles i de regler, som man pålægger virksomhederne. Dvs. at reglerne også skal udformes med udgangspunkt i sektoren og efter produkttyper. Det vil indebære, at produkter som realkreditlån - som allerede er stærkt lovregulerede og i sagens natur ikke særlig risikofyldte - ikke skal være genstand for samme krav som komplekse produkter med høj risiko. Vi opfordrer Finanstilsynet til at tage dette aspekt med i det videre arbejde. Det gælder særligt i forbindelse med arbejdet i ESMA med den endelige udformning af level 2-reglerne i henhold til MIFID II.
Fra realkreditsektorens side deltager vi gerne i et møde med henblik på en nærmere drøftelse af realkreditproduktet i relation til en kommende regulering af produktudvikling.