På samme tid er finanstilsynet og til dels den finansielle regulering nationalt forankret. Denne asymmetri kan risikere at bidrage til finansiel ustabilitet og varetagelse af nationale særinteresser, når internationale kriser opstår.
Bankunionen har til formål at reducere risikoen for finansiel ustabilitet gennem oprettelsen af et fælles europæisk tilsyn og en fælles europæisk afviklingsmyndighed for nødlidende kreditinstitutter. Målet er derigennem at skabe et stærkere indre marked for finansielle ydelser i Europa.
Denne rapport belyser fordele og ulemper ved at gå med i bankunionen set fra de danske bankers synspunkt (1).
Det er Finansrådets vurdering, at principperne og konstruktionen bag bankunionen grundlæggende er fornuftige.
Det er fornuftigt at harmonisere tilsynspraksis (singe rule book), standarder og på sigt regelgrundlaget for finansielle institutioner i EU. Det er med til at skabe et godt fundament for et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Dermed bliver konkurrencevilkårene også mere ensartede.
Den finansielle stabilitet i Europa forventes at blive styrket med oprettelse af bankunionen. ECB forventes bedre at kunne forudse og håndtere systemiske risici og kriser end nationale myndigheder særskilt. Med en fælles afviklingsfond og en forsikringsordning fås en større risikodiversificering, ligesom omkostninger fordeles på flere lande.
Det er Finansrådets vurdering, at der trods de nævnte fordele er en række væsentlige usikkerhedsmomenter. Beslutningen om deltagelse i bankunionen bør derfor afvente yderligere afklaringer.
Et usikkerhedsmoment er, hvordan det praktiske tilsyn og samarbejde med nationale tilsynsmyndigheder vil fungere i en bankunion. Det kan blive administrativt tungt med risiko for dobbelt tilsyn og en vanskeliggørelse af ankeprocessen.
Endvidere er der usikkerhed om, i hvilket omfang danske banker vil blive pålagt yderligere gebyrer og øvrige udgifter til tilsynsmyndighederne og afviklingsmyndighederne, hvis Danmark deltager i bankunionen.
Der er desuden uklarhed om, hvilke instrumenter, der kan bringes i anvendelse ved håndteringen af nødlidende banker, herunder hvorvidt danske banker vil blive omfattet af et troværdigt bagstopper regime, ved deltagelse i bankunionen.
Vi har derudover behov for at se tiden an i forhold til, hvordan investorer og kreditvurderingsbureauer vil bedømme bankunionen, og dermed den effekt det måtte få for bankernes finansieringsomkostninger og dermed i sidste ende for kunderne og den danske realøkonomi.
Et usikkerhedsmoment er desuden, hvor lang tid der går, før man kan fastslå, at den tætte forbindelse mellem stater og bankers finanser er brudt. I enkelte lande har banker stadigvæk en høj andel af statsobligationer. De samme stater har ofte en høj gæld og strukturelle underskud, og der forestår større indfrielser på kort sigt.
Makroøkonomisk er der usikkerhed om, hvornår det europæiske opsving reelt er en realitet, og hvor stærkt det bliver. Det vil påvirke robustheden i Europas banker i en periode blandt andet via indtjeningen, der i forvejen er på et for lavt niveau.
Det er ydermere en forudsætning, at der kan laves en tilslutningsaftale, der tager hensyn til det danske realkreditsystem.
Finansrådet anbefaler, at der løbende foretages en vurdering af usikkerhedsmomenterne med henblik på at vurdere, om det er i dansk interesse at deltage i bankunionen.
Læs hele analysen: Overvejelser om deltagelse i bankunionen
1. Selve eurokonstruktionen eller overvejelser om en finansunion berøres ikke særskilt. Uagtet at det kan have en vis betydning for både danskerne, såvel som for bankunionen. Derudover er Grønlands og Færøernes situation ved en eventuel dansk deltagelse ikke berørt.