Virkeligheden for realkreditinstitutter og øvrige finansielle virksomheder er dog en helt anden. Her har de seneste års massive lovgivning medført et enormt ressourceforbrug for at kunne honorere de nye krav fra myndighederne.
Et af hovedproblemerne er den måde, ministeriet opgør de administrative byrder - den såkaldte AMVAB-metode. Et eksempel er gennemførelsen af EU's regler om kreditinstitutter og kapitalkrav (det såkaldte CRD IV-direktiv og CRR-forordning), som blev vedtaget af Folketinget i marts 2014. Her vurderede Finanstilsynet i lovforslaget, at gennemførelsen af reglerne ville medføre økonomiske konsekvenser svarende til 2.000 timer – dvs. lidt over ét årsværk for alle banker, sparekasser, realkreditinstitutter og øvrige finansielle virksomheder.
”Det er et tal, der er helt ude af trit med virkeligheden, når man ser på virksomhedernes reelle tidsforbrug i forbindelse med nye krav til afrapportering, risikomåling og risikostyring, dokumentationskrav og ændrede forretningsgange”, siger Jan Knøsgaard, vicedirektør i Realkreditrådet.
EU forordninger – som i stigende grad bruges til finansiel regulering – indgår desuden ikke i ministeriets opgørelser. Eftersom forordningerne har direkte virkning for virksomhederne, skal de ikke implementeres i dansk lovgivning – og dermed eksisterer byrderne ikke i ministeriets regnskab.
”Realkreditrådet anerkender, at regeringen ønsker at gøre en indsats for at nedbringe byrderne for virksomhederne. Det er der i høj grad også brug for, hvis den finansielle sektor skal kunne drive forretning og bidrage til vækst i dansk økonomi. Men den nuværende opgørelsesmetode viser ikke, hvordan EU og den nationale lovgivning i virkeligheden påvirker virksomhederne, og derfor er der brug for at få den ændret”, siger Jan Knøsgaard.