Dansk marathon-indsats bringer danske realkreditobligationer i bedste likviditetsklasse.
EU-Kommissionen har i dag offentliggjort de fremtidige likviditetskrav, de såkaldte LCR-krav.
EU-Kommissionen foreslår, at de største serier med realkreditobligationer kan tælle med som aktiver af allerhøjeste kvalitet (level 1 aktiver) i kreditinstitutters likviditetsbuffer.
Til forskel fra statsobligationer må realkreditobligationer dog maksimalt udgøre 70 pct. af likviditetsbufferen.
Danske realkreditobligationer er højlikvide og sikre papirer, og derfor anser investorerne dem som attraktive. Derfor ville det have haft alvorlige konsekvenser for dansk realkredit, hvis EU-Kommissionen havde undladt at kategorisere danske realkreditobligationer som level 1 aktiver.
Direktør i Realkreditrådet, Ane Arnth Jensen siger:
"Der er fra dansk side leveret en helt enestående indsats, som har sikret, at de danske realkreditobligationer er kommet i kategorien for de mest likvide aktiver i Europa. Hvad der i begyndelsen kunne ligne et alvorligt tilbageslag for dansk realkredit, er i stedet gennem en målrettet og forstærket dansk indsats blevet vendt til en løsning, som vid udstrækning tilgodeser den danske realkreditmodel. Så der er god grund til at takke alle, der har været med til at løfte denne kæmpe udfordring, herunder regeringen, Folketinget, de danske EU-parlamentarikere, myndighederne, embedsværket og den finansielle sektor”.
Til baggrund
På trods af dansk modstand blev det i foråret 2013 vedtaget, at de endelige LCR-krav skulle indføres som en delegeret retsakt med EU-Kommissionen som pennefører. Det vil sige, at EU-kommissionen skulle fastlægge de endelige regler. I LCR-kravene indgår bl.a. definitionerne af et aktivs likviditet og sikkerhed. I den forbindelse blev det pålagt den Europæiske Bankmyndighed, EBA, at udarbejde en analyse af de forskellige aktivers likviditetsegenskaber.
EBAs analyse af aktivernes likviditetsegenskaber forelå i slutningen af 2013. Analysen viser, at danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver i Europa. EBAs "Board of Supervisors", der består af direktørerne for de nationale finanstilsyn i EU-landene, valgte imidlertid, at anbefale Kommissionen at tilsidesætte analysen og kategorisere realkreditobligationer som mindre likvide.
Anbefalingen var stærkt problematisk for dansk realkredit og tilsidesatte også bestemmelsen i CRD IV/CRR om, at aktiverne skulle vurderes på baggrund af objektive kriterier. Samtidig blev hensigtserklæringen om, at de mest likvide realkreditobligationer, som udgangspunkt, bør anerkendes som level 1 aktiver, negligeret.
Det blev startskuddet på en stor indsats fra Folketinget, regeringen og ministerierne, de danske europaparlamentarikere, Nationalbanken, Finanstilsynet, Ambassaden i Bruxelles (EU-repræsentationen) og de finansielle organisationer for at få anerkendt de danske realkreditobligationer for deres høje sikkerhed og likviditet.
Fakta om de nye likviditetskrav
EU-Kommissionen krav er bl.a., at:
- Realkreditobligationer må indgå som
- level 1 aktiver i kreditinstitutternes likviditetsbuffer, hvis de bl.a. opfylder krav om at
- obligationsserien har en rating, der opfylder kravet til kreditniveau 1 (som angivet i CRR)
- der som minimum er udstedt for 500 mio. EUR i den pågældende obligationsserie
- level 2A aktiver, hvis de bl.a. opfylder krav om:
- at obligationsserien, som minimum har en rating, der opfylder kravet til kreditniveau 2 (som angivet i CRR)
- der som minimum er udstedt for 250 mio. EUR i den pågældende obligationsserie
- Realkreditobligationer må dog maksimalt udgøre 70 pct. af likviditetsbufferen.
Derudover skal der gælde, at:
- der opretholdes en overkapitalisering på hhv. 2 pct. og 7 pct., for hhv. level 1- og 2A aktiver, i de kapitalcentre, hvorfra realkreditobligationerne er udstedt.
- værdien af realkreditobligationerne maksimalt må tælle med i instituttets likviditetsbuffer med hhv. 93 pct. og 85 pct. af deres faktiske værdi for hhv. level 1- og 2A aktiver.
Ministerrådet og Europa-Parlamentet har 3 måneder til at afvise den delegerede retsakt. Ellers vil den delegerede retsakt være bindende. Hvis retsakten afvises går EU-Kommissionen tilbage til tegnebrættet for at udarbejde et nyt forslag til delegeret retsakt, som de kan foreligge Ministerrådet og Europa-Parlamentet.