Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik
Konjunkturvurdering
Finansrådet deler generelt formandskabets vurdering af udsigterne for den danske økonomi, om end skønnet for BNP-væksten i 2014 ligger en smule lavt i lyset af de senest reviderede nationalregnskabstal.
De igangværende nedjusteringer af formandskabets og andre økonomiske prognoser illustrerer, at konjunktursituationen fortsat er ustabil, og det er svært at vurdere den kortsigtede udvikling.
Finansrådet deler formandskabets vurdering om, at mange relevante nøgletal peger på, at opsvinget stille og roligt indfinder sig, men i et trægt tempo.
Økonomisk politik
Formandskabets aktuelle prognose af det offentlige underskud understreger billedet af, at det finanspolitiske råderum er opbrugt. Man kan diskutere, om en overskridelse af 3 pct.-grænsen ikke burde føre til en mere klar anbefaling om finanspolitiske stramninger, men overordnet vurderes formandskabets finanspolitiske anbefalinger at være fornuftige.
Finansrådet finder det vigtigt at understrege, at der frem mod de forestående finanslovsforhandlinger ikke er plads til lempelser, specielt i lyset af det forestående folketingsvalg, der kan sætte politikernes finanspolitiske disciplin på prøve.
Formandskabet vurderer, at stramninger kan blive relevant i 2016. Finansrådet kunne godt have ønsket klarere anvisninger til, hvilke stramninger, der i så fald bør foretages.
Finansielle forhold
Finansrådet deler generelt formandsskabets vurdering af de aktuelle forhold for den finansielle sektor, hvor udlånsrenterne fortsat ligger på et lavt niveau, og omfanget af udlån ikke ligger væsentligt under niveauet før krisen. Særligt set i forhold til den økonomiske aktivitet.
Den øgede robusthed i den finansielle sektor gør bankerne i stand til at imødekomme den nuværende låneefterspørgsel ligesom den forøgelse, som må forventes i fremtiden. På nuværende tidspunkt er det dog Finansrådets vurdering, at låneefterspørgslen fra kreditværdige kunder er relativ lav, blandt andet fordi økonomien endnu kører i et lavt gear, og at virksomhederne i første omgang vil finansiere en stigende investeringslyst af egne midler.
Formandsskabet vurderer en række forslag til regulering af det finansielle område, herunder særligt en begrænsning af udbredelsen af rentetilpasningslån.
Formandskabet anerkender, at udbredelsen af rentetilpasningslån også kan have en stabiliserende effekt, idet det blandt andet har bidraget til at holde hånden under boligmarkedet via de meget lave renter på boliglån. Det er positivt, at denne effekt medtages i beskrivelsen, om end Finansrådet vurderer, at effekten her fra er større, end den bliver tillagt i helhedsvurderingen.
Formandskabet diskuterer muligheden for at begrænse udbredelsen af rentetilpasningslån på husholdningsniveau ud fra en præmis om, at det begrænser den makroøkonomiske usikkerhed ved ekstreme rentestigninger. Som formandskabet selv peger på, vil en regulering af dette yderligere begrænse gennemslaget af pengepolitikken.
Her er det også vigtigt at huske på, at Finanstilsynets forslag til en tilsynsdiamant for realkreditområdet allerede indeholder pejlemærker, der vil være med til at begrænse udbredelsen af rentetilpasningslån. Finansrådet vurderer, at dette forslag vil være tilstrækkeligt til at opfylde formandskabets hensigt.
Formandskabet berører også Finanstilsynets forslag om, at boligkøbere skal stille med 5 pct. af udbetalingen til køb af ejerbolig. Denne del af forslaget behandles meget kort og vurderes af formandskabet på den baggrund som fornuftigt. Finansrådet havde gerne set en mere tilbundsgående analyse af effekterne af forslaget.
Det er både i bankernes og den enkeltes interesse, at kreditvurderingen i forbindelse med boligkøb efterlader boligkøberen med et solidt økonomisk udgangspunkt, men det forekommer unødvendigt at lægge denne stramning ind over boligmarkedet, ikke mindst i lyset af behovet for en stabilisering af boligmarkedet.
Hvis formålet med den øgede regulering er at stabilisere boligmarkedet, havde Finansrådet hellere set, at formandskabets betragtninger omkring beskatningen af ejerboliger blev inddraget under den bibetingelse, at det samlede skattetryk ikke må stige.
Tema om dagpengesystemet
Finansrådet vil gerne kvittere for et informativt kapitel om dagpengesystemet og en god gennemgang af dets funktion som forsikrings- og indkomstomfordelende instrument.
Formanskabet foreslår at gøre dagpengesystemet regelbaseret konjunkturafhængigt, hvor der på forhånd er fastlagt et niveau for, hvor højt ledigheden skal op, før en længere dagpengeperiode udløses. Finansrådet anerkender de positive effekter, en sådan konstruktion kan have for konjunkturstabiliseringen, men vurderer samtidig, at den i praksis kan være svær at implementere. Et konjunkturbaseret system baseret på faste regler er vanskeligt at definere og kan være forbundet med betydelige usikkerheder.