Gode lån giver højere gæld

Publiceret 11-12-2014

”Danmark indgår ikke i ECB’s undersøgelse, men billedet der tegnes i rapporten har stor relevans herhjemme. Der er nemlig ofte gode forklaringer på, at lande skiller sig ud. Danske husholdninger skiller sig ud med en meget høj gæld, men også store formuer. Det skyldes bl.a. det veludviklede danske realkredit- og pensionssystem, der gør det muligt for danskerne at opbygge mere gæld og større formuer end i andre lande. Med andre ord afspejler danskernes høje gæld, at vi har store bolig- og pensionsformuer,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Den Internationale Valutafond (IMF) har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem det fleksible danske realkreditsystem og danske husholdningers høje gæld.

”Fleksible lånemuligheder har stor indflydelse på, hvordan familierne vælger at sammensætte deres økonomi. Der er en stærk sammenhæng mellem, hvor gode og fleksible lånemuligheder man har, og hvor meget folk låner. Det kan for eksempel være fleksibilitet i forhold til, hvor let man kan omlægge eller indfri sit realkreditlån, eller om man kan optage lån i sin boligs friværdi. Og her ligger Danmark altså helt i top,” siger Ane Arnth Jensen og fortsætter:

”Selvom danskernes gæld er den højeste i EU, så er vi også et af de lande med færrest betalingsproblemer. Det skyldes bl.a. vores billige realkreditlån og vores forholdsvis lave ledighed internationalt set. Derudover tager danske familier deres boligøkonomi meget seriøst og er godt rustede til at betale ydelserne på deres realkreditlån”

Store formuer

Danskernes formue består især af pensionsformuer og boligformuer. Boligformue udgør med 41 pct. den største andel af den samlede formue.

”Boligformuerne er de seneste år især vokset for mange familier i og omkring de store byer, som følge af prisstigningerne på boligmarkedet. Derimod har gælden været stort set uændret siden 2011. Bag sådanne betragtninger om danskernes formue og gæld gemmer sig store forskelle. Men set under et har danskerne altså en robust økonomi,” slutter Ane Arnth Jensen.

Faktaboks om ”How do households allocate their assets? Stylised facts from the eurosystem household finance and consumption survey”
Den Europæiske Centralbank, August 2014.

Rapporten bygger på data fra “Eurosystem Household Finance and Consumption Survey (HFCS)” og dækker ca. 62.000 husholdninger i 15 eurolande.

I rapporten når forfatterne bl.a. frem til følgende konklusioner:

Sandsynligheden for, at husholdningen har aktiver i form af bolig, aktier mv., stiger med husholdningens nettoformue.
Der er en positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at eje en bolig og tidligere at have arvet.
Sandsynligheden for at eje en bolig er større for husholdninger med børn.
Sandsynligheden for at holde et risikabelt aktiv og værdien af det, er større jo højere uddannelsesniveau medlemmerne i husholdningen har.
Sandsynligheden for at eje risikable aktiver og værdien af det, er større for enlige husholdninger.
Svingende arbejdsmarkedssituation har overraskende lille indflydelse på familiers beholdning af aktiver.

Figur 1: Sammenhæng mellem fleksibilitet på lånemarkedet og boliggæld som pct. af BNP

[Figur 1: Sammenhæng mellem fleksibilitet på lånemarkedet og boliggæld som pct. af BNP]

Kilde: Den International Valutafond (IMF)
Anm. Den samlede indeksscore er et uvægtet gennemsnit af scoren i hver af de 6 faktorer: ”lån i friværdi”, ”gratis refinansiering”, ”typisk belåningsgrad (pct.)”, ”typisk løbetid (år)”, ”realkreditobligationer (pct. af alle lån)”, ”Mortgage backed securities (pct. af alle lån)”. En højere indeksscore betyder mere fleksible lånemuligheder.