Udviklingen understreger, at det stadig er vigtigere, at de unge sikres finansiel forståelse, således at de er istand til at holde styr på deres egen økonomi-, og undgår at komme i gældsvanskeligheder.
Hensigten med denne analyse er at belyse gældskulturen og adfærden blandt unge i alderen 18-29 år, herunder med fokus på, hvornår de unge stifter gæld og på hvilke grupper, der er særligt gældssat. Til dette formål anvendes en stikprøve fra Danmarks Statistiks personregistre, som dækker
33 pct. af den danske befolkning.
33 pct. af den danske befolkning.
Da det ikke er muligt at udskille de enkelte gældsposter til henholdsvis pengeinstitutter, finansieringsselskaber m.fl., vil fokus i analysen alene være på de unges gæld under ét. Det dækker således både gæld til pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber og kontokortordninger.
En stor gæld i sig selv ikke nødvendigvis et tegn på uforsigtig og uhensigtsmæssig adfærd, hvis den enkelte overholder sine låneforpligtelser. Finansieres en stor del af det nuværende forbrug derimod med forbrugslån, kviklån m.v. med høje renteudgifter til følge, kan det resultere i, at den unge er mere sårbar over for selv små udsving i indkomst, renter og betalingskrav, og i værste tilfælde føre til en status som dårlig betaler.
Analysen viser blandt andet, at:
- Gældssætningen blandt unge for alvor tager fart tidligt. For unge under 25 år stiger andelen af gæld i forhold til indkomst gennemsnitligt med 33 pct. om året, modsat de ældre årgange, hvor den kun vokser med 5 pct. Det understreger behovet for at sikre de unge en tidlig finansiel forståelse.
- Hver femte unge har en gæld på over 100.000 kr., men gældsniveauet blandt de 18-29 årige svinger betydeligt og stiger i takt med alderen. Den gennemsnitlige unge dansker har en indkomst på 161.000 kr. og en bankgæld på 60.000 kr.
- De unges gæld stiger med indkomsten. Kvinder i de lave indkomstgrupper optager dog relativt mere gæld end mænd i samme gruppering, hvorimod mænd har mere gæld i de højere indkomstgrupper.
- I både op- og nedgangsperioder er udsvingene i gælden relativt store i forhold til udsvingene i indkomsten, hvilket indikerer, at de unge bliver mere modige, når det går godt i realøkonomien, mens de omvendt i nedgangsperioder er mere tilbageholdne med at stifte gæld.
- Unge i København og på Frederiksberg er generelt mere gældssat sammenholdt med unge i resten af landet. Men også i kommuner i det vestog sydsjællandske og i Nordjylland har de unge relativt mange gældsforpligtelser
Læs hele analysen: Danske unges gældsadfærd