Produktivitetskommissionen anbefalede for nylig at give den danske selskabs- og kapitalbeskatning et grundigt eftersyn. Den opfattelse deler Finansrådet.
-Mange danske virksomheder – især de mindre af slagsen – har brug for mere risikovillig kapital. I det lys er det uhensigtsmæssigt, at vi i Danmark har en kapitalindkomstskat, der mindsker nettoafkastet på risikobetonede investeringer, påpeger Finansrådets cheføkonom, Niels Storm Stenbæk.
Finansrådet har i en ny analyse sammenlignet afkastet ved en investering på en halv million kr. over fem år i tre forskellige virksomheder. Virksomhederne skaber det samme samlede resultat over hele perioden, men afkastet er forskelligt fra år til år i de tre forløb.
Stabilt afkast giver laveste beskatning
-Virksomheder med stabilt afkast får det maksimale ud af den laveste udbytteskattesats på 27 pct. Virksomheder der først skal opbygge forretningen og siden høste afkast, er dårligere stillet over for potentielle aktionærer, fordi en højere del af det samlede udbytte beskattes med den højeste sats på 42 pct. Det samme gælder for virksomheder, hvor afkastet svinger fra år til år, forklarer Stenbæk.
Han foreslår derfor, i lighed med Produktivitetskommissionen, at der fra politisk hold gøres op med denne skatteforvridning. For de danske virksomheder har brug for risikovillig kapital nu og her.
-Vi er enige i, at beskatningen af aktieindkomst bør være proportional og ikke progressiv. Det vil øge sandsynligheden for, at kapitalen og dermed investeringerne placeres der, hvor de er mest rentable, siger Niels Storm Stenbæk.
Stort potentiale ved mindre forvridning
De små og mellemstore virksomheder er især afhængige af at styrke egenfinansieringen via investeringer fra private investorer. Og ser man på den samlede mængde kapital, som danskerne har på hånden i frie midler, er der et stort potentiale ved en bedre fordeling af ressourcerne.
-De danske husholdninger råder i øjeblikket over omkring 1.650 mia. kr., der er investeret i virksomheder udenom pensionssystemet. Hvis man forestiller sig, at bare en mindre andel af denne kapital ikke er placeret optimalt på grund af skattereglerne, er der stadig et betydeligt potentiale at hente ved en mindre forvridende skat, siger Niels Storm Stenbæk videre og henviser til friske tal fra Nationalbankens opgørelse af de finansielle konti, som viser, hvor store beløb virksomheder og husholdninger råder over bl.a. til investering i virksomheder.
Figur 1. Husholdninger og virksomheders investeringer, fordelt på type
Anm.: Tallene er opgjort ultimo 2013. ”Andre ejerandelsbeviser” dækker eksempelvis over unoterede aktier i små og mellemstore virksomheder.
Figur 2. Alternative afkastforløb – udskudt afkast
Kilde: Finansrådets beregninger.
Anm.: Det antages, at virksomheden udbetaler hele overskuddet som udbytte. Der er i denne beregning ikke taget hensyn til inflation eller tidsmæssig præference for udbyttebetaling. Det antages, at sidstnævnte ville medføre et højere afkastkrav, fordi en aktionær gerne vil have udbetalt afkastet hurtigst muligt.
Figur 3. Alternative afkastforløb – svingende afkast
Kilde: Finansrådets beregninger.
Anm.: Det antages, at virksomheden udbetaler hele overskuddet som udbytte. Der er i denne beregning ikke taget hensyn til inflation eller tidsmæssig præference for udbyttebetaling. Det antages, at sidstnævnte ville medføre et højere afkastkrav, fordi en aktionær gerne vil have udbetalt afkastet hurtigst muligt.