Analysen sætter fokus på virksomhedernes lønsomhed samt andelen af højt gældsatte virksomheder i 2020 inden for de fire hovedbrancher byggeri, handel, fremstilling og serviceerhverv. Konklusionen er, at dansk erhvervsliv som helhed er kommet betydeligt bedre gennem coronakrisens første år end frygtet.
Handel lå indtjeningsmæssigt nogenlunde på samme niveau som før krisen, og for byggeriet lå indtjeningen højere end før krisen. De positive resultater i de to brancher er bl.a. drevet af fremgangen på boligmarkedet under krisen, øget efterspørgsel efter forbedringer i private hjem samt et markant øget forbrug i detailhandlen. I fremstillingsbranchen var olieindustrien ramt af faldende oliepriser, og maskinindustrien var udfordret af, at mange produktionsvirksomheder udskød deres nyinvesteringer i lyset af usikkerheden om varigheden og dybden af krisen. Men i de øvrige dele af fremstillingsbranchen lå indtjeningen i 2020 på samme niveau som før coronakrisen.
”Det er positivt, at virksomhederne overordnet set har klaret sig væsentligt bedre gennem krisen i forhold til de meget dystre prognoser, vi så i begyndelsen af krisen. Statens hjælpepakker og hjælp fra bankerne spiller selvfølgelig en væsentlig rolle. Men de gode tal er også udtryk for, at mange af virksomhederne i forvejen var robuste og samtidig har været dygtige til at omstille sig hurtigt til danskernes ændrede forbrugsmønstre”, siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.
Anderledes ser det ud i servicebranchen. Her var indtjeningen ikke så overraskende under niveauet fra årene før coronaepidemien, og en række erhverv blev særlig ramt. Det gælder bl.a. de servicevirksomheder, hvis indtjening direkte afhænger af kundernes fysiske tilstedeværelse. Det drejer sig bl.a. om museer og forlystelsesparker, festivaler, hoteller og rejsebureauer, hvor nedlukninger og restriktioner gik særligt ud over indtjeningen.
Det er også blandt serviceerhvervene, vi ser den største stigning i andelen af virksomheder med høj gældsætning, bl.a. fordi den manglende indtjening har tæret på deres egenkapital. Analysen viser dog også, at en væsentlig del af de virksomheder, der endte med høj gældsbyrde i 2020, allerede før krisen var udfordrede af dårlig indtjening. Samtidig er det også i de særligt ramte serviceerhverv, man ser den største efterspørgsel på statens hjælpepakker.
Det er bemærkelsesværdigt, at krisen ikke er slået igennem i form af flere konkurser, selv ikke i de særligt ramte brancher. Det kan ses som et udtryk for, at statens hjælpepakker har udspændt et så finmasket sikkerhedsnet, at den naturlige virksomhedsdynamik til dels er blevet sat på pause, hvor ikke-levedygtige virksomheder går konkurs for at gøre plads til nye.
”Det er i samfundets interesse, at vi gradvist vender tilbage til normale tider, hvor virksomhederne får lån i bankerne på grundlag af en ansvarlig kreditvurdering. Det er også udgangspunktet i den aftale, vi har indgået med regeringen i forbindelse med udfasningen af statslånene. Det skal sikre, at kapital går til produktive og levedygtige virksomheder til gavn for vækst og udvikling i dansk økonomi,” siger Niels Arne Dam og fortsætter:
”Helt nye tal viser samtidig, at bankerne er velpolstrede og klar til – ligesom under nedlukningerne – at hjælpe de mange sunde virksomheder med afvikling af statslånene. Men der vil være virksomheder, som uundgåeligt må dreje nøglen om, hvis de ikke længere er levedygtige”.
Læs hele analysen
Fakta:
- Analysen er baseret på alle regnskaber for virksomheder i de private byerhverv ifølge Dun & Bradstreets virksomhedsdatabase (tidligere Bisnode). Vi har dog ekskluderet virksomheder ejet af stat eller kommuner.
- Selv for små danske virksomheder er det ikke unormalt at indgå i en koncern eller have et moderselskab, hvor meget af gældsoptagelsen og/eller likviditetsberedskabet (bankindlån) er samlet i moderselskabet. For at taget højde for dette, konsoliderer vi regnskaber for virksomheder i de ejerskabsstrukturer de indgår i, og analysen har fokus på samlet indlån og gæld i hver enkelt ejerskabsstruktur – hvor solo-virksomheder uden moderselskab anses som én ejerskabsstruktur i sig selv. Når vi i analysen skriver virksomheder, refereres der således til hele ejerskabsstrukturer.
- Vores beregninger tager udgangspunkt i renteudviklingen for indenlandsk gæld og indlån i danske kroner, som de fremgår af MFI-statistikken.
