Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sikkerhed på nettet

I takt med at bankerne øger sikkerheden, og forbrugerne får stadigt mere sikre systemer, bliver de kriminelle bedre til at finde nye veje til at opsnappe oplysninger om dine konti.
Det er derfor vigtigt, at du som netbankbruger bruger din sunde og kritiske sans, når du færdes på nettet.

Sikkerhed på nettet
I takt med at bankerne øger sikkerheden, og forbrugerne får stadigt mere sikre systemer, bliver de kriminelle bedre til at finde nye veje til at opsnappe oplysninger om dine konti. 
Det er derfor vigtigt, at du som netbankbruger bruger din sunde og kritiske sans, når du færdes på nettet.

Her en guide til, hvad du selv kan gøre for at minimere risikoen.

Digital Sikkerhed

Det er vigtigt, at du som netbankbruger bruger din sunde og kritiske sans, når du færdes på nettet.

Hold din pc opdateret

Sårbarheder i dit styresystem og programmer udnyttes ofte af de kriminelle.

Sørg derfor for, at dit styresystem og dine programmer altid er opdateret.

Installer antivirus og firewall

Firewallen sikrer dig mod kriminelle, der forsøger at komme i kontakt med din pc.

Antivirusprogrammet sikrer dig ved at tjekke, om der ligger skadelig kode i de mails og filer, du modtager og åbner.

Det kan desuden bruges til at undersøge, om du har fået virus på din pc.

Sørg for at din firewall og dit antivirusprogram opdateres ofte. Sørg for jævnligt at lave en totalscanning af din harddisk.

Indstil sikkerhedsniveauet i din browser

Indstil sikkerhedsniveauet i din browser, så du altid bliver spurgt, når informationer, filer og programmer overføres til din computer.

Hermed får du en mulighed for at tjekke, at du ikke får installeret uønsket kode.

Tag sikkerhedskopier

Hvis du er uheldig at få skadelig kode ind på din pc, skal den renses eller geninstalleres.

Skal den geninstalleres er det vigtigt at have en backup af filer.

Brug gode og sikre kodeord

Kodeord er den vigtigste beskyttelse af dine personlige oplysninger.

Sørg for at anvende et kodeord, som er svært at gætte og hold det hemmeligt.

Sørg for at have forskellige kodeord til alle dine onlinetjenester.

Slå krypteringen til på dit trådløse netværk

Krypteringen beskytter dig mod, at andre bruger dit netværk, og dermed bruger de ressourcer, som du betaler for.

Kriminelle bruger ofte andre folks trådløse netværk, når de begår kriminalitet.

Derved opnår de, at det er dig, der bliver mistænkt og ikke dem.

Lad være med at åbne links og vedhæftede filer

Ofte ser man, at de kriminelle vedhæfter en fil. Når du åbner filen, viser det sig at være et program, som giver de kriminelle adgang til din computer, så de kan misbruge dine personlige oplysninger eksempelvis til indbrud i din netbank.

Det ses også, at kriminelle vedhæfter et link, du kan klikke på.

Det kan føre dig frem til en kriminel side, hvor din pc bliver undersøgt for sårbarheder, hvorefter et skadeligt program bliver installeret. I en anden form for angreb forsøger siden at få dig til at hente et skadeligt program ved at få dig til at acceptere installationen.

Vær især påpasselig når du bruger chat og instant messaging.

Klik kun på links, hvis du kan gennemskue, hvor de fører hen, og du har tillid til afsenderen.

Besvar ikke spam

Slet spam uden at åbne det, og svar ikke på spam.

Hvis du åbner eller svarer på spam, får du sandsynligvis mere spam.

Ofte ser man, at kriminelle vedhæfter et link, du kan klikke på. Det kan føre dig frem til en kriminel side.

I en anden form for angreb forsøger siden at få dig til at hente et skadeligt program ved at få dig til at acceptere installationen. Brug altid spamfiler.

Giv ikke personlige oplysninger

Reager ikke på mails, der udgiver sig for at være fra banker og betalingstjenester, hvis de indeholder links til hjemmesider, der anmoder dig om personlige og fortrolige oplysninger.

Banker og betalingstjenester vil aldrig bede dig om personlige oplysninger i mails.

Disse følsomme oplysninger vil kunne bruges af de kriminelle til at overtage din identitet samt at tømme dine konti.

Vær altid påpasselig med at afgive personlige oplysninger via mail.

Forhold dig kritisk til hjemmesider

Vær opmærksom på hvem, du handler med, og hvor du downloader fra. Også selv om hjemmesiden ser flot og professionel ud.

Ved handel på nettet er det altid klogt at benytte de anerkendte betalingsmidler så som betalingskort.

Ved kortbetalinger kan man ved svindel få pengene tilbage, da man er dækket af "Loven om visse betalingsmidler".

Ved bankoverførsler direkte på en konto, er du ikke dækket af nogen garanti.

Kig efter e-mærket

Så er du sikker på, at webshoppen er blevet kigget igennem af dygtige forbrugerjurister, som har sikret, at den lever op til alle relevante lovkrav og e-mærkets egne retningslinjer for tryg og gennemsigtig e-handel

Skulle noget mod forventning gå galt, har du gratis adgang til hjælp og er endda sikret med op til 10.000 kroner via e-mærkets køberbeskyttelse.

Finans Danmark er medstifter af e-mærket, og repræsenteret i mærkets bestyrelse.

E-mærket.dk

 

undefined

Forhold dig kritisk til programmer

Hent kun programmer fra internettet, hvis du stoler på hjemmesiderne, du henter det fra.

Undersøg om du siger ja til reklamer og afgivelse af private oplysninger, før du installerer programmerne.

Forhold dig kritisk til tilbud om lettjente penge

Jobtilbud via mail om lettjente penge er ofte forbundet med kriminalitet. Du vinder aldrig en uventet lotto-gevinst, og du skal aldrig betale for at få din gevinst.

Mange bliver tilbudt et job, hvor man skal være behjælpelig med at modtage penge og videresende pengene. Som betaling får man ofte en andel på 5-15 procent. Bag et sådan tilbud står ofte kriminelle, som har brug for et "muldyr" til at transportere penge for sig. Disse muldyr bærer risikoen og bliver altid fanget.

Læs mere om Cybersikkerhed

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde