Bragt på Finans.dk d. 02.04.2020
”Skal bankerne tjene samfundet eller kassen under coronakrisen”, spørger Alexander L. Nepper, der er politisk chefkonsulent i SMVdanmark på Finans.dk. Spørgsmålet er af den type, man ikke kan svare på uden at komme i klemme. Det er lidt ligesom: ”Er du holdt op med at slå din kone”? Der er indbygget en falsk præmis. Jeg gør alligevel forsøget her. For aggressive og udokumenterede angreb via medierne hjælper ikke de erhvervsdrivende, der har brug for hjælp lige nu. Det gør gode råd og løsninger. Dem skal jeg vende tilbage til. Lad os først få fakta på bordet.
Ligesom SMVdanmarks medlemmer er bankerne virksomheder, der skal tjene penge for at løbe rundt. Tjener bankerne ingen penge, kan de ikke hjælpe under en krise, som vi står i lige nu. Heldigvis er de danske banker generelt godt rustet. Så de kan hjælpe. Og det gør de.
Mange danskere er lige nu i en uoverskuelig økonomisk situation. Og det kan være svært at se enden på krisen. Virksomhedsejere, der før krisen havde en sund og god forretning, står nu uden likviditet til at betale regninger og lønninger til de ansatte. Danskere, som med kort varsel mister deres arbejde, mangler dermed indkomst til at de løbende udgifter og afdrag på deres gæld. Denne krise rammer os alle. I den finansielle sektor forstår vi bekymringen, frustrationen og utrygheden – og vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at de danske virksomheder - små som store - kommer godt ud på den anden side.
Derfor stiller bankerne som eksempel likviditet til rådighed for erhvervskunder i milliardklassen. Alene Danske Bank oplyser til Berlingske, at de har stillet likviditet til rådighed for et tocifret milliardbeløb på tværs af deres danske erhvervskunder. Bankerne ringer selv tusindvis af kunder op for at rådgive og hjælpe. Og bankerne står klar med egne og fælles initiativer, som inkluderer alt fra henstand på lån til nye lån og forhøjelse af kassekreditter – både til erhvervsdrivende og private kunder.
Samtidig forbereder bankerne sig på massive nedskrivninger. For indsatsen med at holde hånden under kunderne er hverken risikofri eller gratis. Et eksempel er Jyske Bank, som netop har besluttet at afsætte 1 mia. kroner til nedskrivninger. Bankerne står over for en stor opgave, der vil udfordre dem og ramme deres indtjening negativt.
Så det er simpelthen ikke rigtigt at påstå, at bankerne tænker mere på sig selv og deres egen indtjening end på at vise samfundssind. Ingen hæver længere et øjenbryn, når den slags bliver sagt. Men er det den type af debat, vi ønsker? Eller vil vi hellere løse problemerne i stedet for at strø om os med spydige sprogbilleder, der kun gør usikkerheden for den enkelte virksomhedsejer større. Sandheden er, at bankerne ved, at de har en særlig forpligtelse i samfundet. Og de strækker sig lige nu ekstra langt for at tage den samfundsopgave på sig.
Selvfølgelig skal man ikke stille sig tilfreds, hvis man mener at være blevet uretfærdigt behandlet. Og der bliver begået fejl. Det forsøger alle at rette op på, så hurtigt de kan. Der er ingen færdige manualer til den situation, vi står i lige nu. Hverken for regeringen, kunderne eller banken. Vi lægger skinnerne, mens vi kører.
Der vil være kunder, der får nej – og som skal have det. Alexander Nepper skriver i sit debatindlæg: ”I bankernes aftale med regeringen har indsneget sig en elastik af de helt lange. Nemlig, at banker skal hjælpe ”ellers sunde virksomheder”, og det efterlader bankernes rådgivere i rollen som dommer ved den økonomiske guillotine, der skal afgøre, hvilke virksomheder der skal leve, og hvilke der må dø.”
Og ja. Det bliver bankerne, der skal afgøre, om virksomheden var bæredygtig før krisen, og om det er økonomisk forsvarligt at bære den igennem den kommende tid. Sådan var det også før krisen. Man skal kreditvurderes, når man beder om hjælp fra banken. Sådan er lovgivningen skruet sammen – og sådan skal det også være.
Sund fornuft er ikke sat ud af spil, fordi vi nu står i en alvorlig krise. Det kan skatteborgerne, der skal holde hånden under de virksomheder, som får delvist statsgaranterede lån, ikke leve med. Ej heller de sunde kunder i bankerne, som i sidste ende kommer til at betale for lån, der ikke bliver betalt tilbage. Det er den forventning, samfundet har til bankerne. Og Finanstilsynet i øvrigt også. Det er i alles interesse, at vi undgår at gøre den økonomiske krise til en finansiel krise.
Bankerne skal hjælpe. Men de skal gøre det klogt og ansvarligt. Og der kan og vil ske fejl.
Derfor nogle gode råd til kunderne:
- Kontakt din bank og din bankrådgiver, hvis du står med midlertidige udfordringer pga. corona-krisen.
- Hav din dokumentationen klar og i orden.
- Tjek med banken, hvilke løsninger der er mulige. Måske er der andre løsninger, som du ikke har overvejet?
- Få banken til at se på sagen en ekstra gang. Måske har de noget overset – måske har du?
- Henvend dig til et andet pengeinstitut, som måske kan tilbyde dig en anden og bedre løsning for dig.
- Lad os tale sammen og løse problemerne sammen. Det viser vi lige nu som samfund, vi er i stand til. Det kan vi også her.