Hvordan kan kunder hjælpe til at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering?

Når du er kunde i et pengeinstitut, vil du med jævne mellemrum blive bedt om at besvare en række spørgsmål. Dette er fordi, at hvidvaskloven stiller krav om, at pengeinstituttet kender sine kunder.

De mange spørgsmål gør pengeinstituttet i stand til at opdage situationer med større risiko og afvigelser i en kundes normale mønster. Men hvorfor skal pengeinstituttet spørge alle kunder og ikke kun dem, der hvidvasker penge? Svaret er her, at pengeinstituttet sjældent kan afgøre fra starten af, hvilke kunder, der har planer om at misbruge pengeinstituttet til hvidvask eller terrorfinansiering – de ligner ofte alle de andre kunder udadtil.

Det, at alle kunder skal igennem kundekendskab hos deres pengeinstitut med jævne mellemrum, kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor alle passagerer skal igennem kontrollen, for at de og deres bagage kan blive kontrolleret.
Pengeinstituttets spørgsmål og indsamling af din dokumentation er derfor ikke udtryk for mistanke, det er en del af pengeinsituttets procedurer.
Du kan som kunde hjælpe med at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering ved at besvare de spørgsmål, som pengeinstituttet stiller og vise pengeinstituttet de dokumenter, som de efterspørger – på den måde er du med til at sikre, at pengeinstituttet har aktuelt kundekendskab og viden om alle deres kunder.

På baggrund af de oplysninger, som pengeinstituttet har om alle deres kunder, har de mulighed for at inddele deres kunder i lav, mellem og høj risiko. En kunde kan f.eks. være høj risiko, hvis de er en politisk eksponeret person (PEP) på grund af et højtstående offentlig hverv – f.eks. folketingsmedlem eller højesteretsdommer. Det kan også være, at kunden driver en virksomhed, hvor der indgår mange kontanter, eller kunden er bosat i et andet land, hvor der er et højt korruptionsniveau. Hvis man er en kunde, der er vurderet til at være høj risiko, så stiller hvidvaskloven krav om, at pengeinstituttet skal kende deres kunde ekstra godt – disse kunder vil derfor kunne opleve, at pengeinstituttet stiller flere uddybende spørgsmål og også beder om mere dokumentation.

Hvorfor skal pengeinstitutter indhente og gemme mine personoplysninger?

Det kan virke underligt, at et pengeinstitut skal have din oplysninger – og ovenikøbet gemme dem – i en tid med skrappe GDPR-regler.

Men sagen er, at hvidvaskloven stiller krav til, at pengeinstitutter netop henter og gemmer kundekendskabsoplysninger.
Pengeinstitutterne er selvfølgelig også forpligtet til at følge databeskyttelsesloven og EU’s GDPR-forordning. Men hvidvasklovens regler er specialregler, og de står over databeskyttelsesreglerne. Det vil altså sige, at selvom der gælder generelle regler om personoplysninger, så skal pengeinstitutterne hente og gemme sådanne personoplysninger, for at de overholder hvidvasklovens regler.

Til gengæld skal pengeinstitutterne så ifølge hvidvaskloven have procedurer for databeskyttelse, og medarbejdere og ledelse skal undervises i både hvidvasklovens regler og i databeskyttelsesreglerne.

Når pengeinstituttet indhenter oplysninger om sine kunder, så må pengeinstituttet kun bruge og gemme disse oplysninger for at overholde hvidvaskloven, dvs. pengeinstitutterne må ikke bruge kundekendskabsoplysningerne i eksempelvis markedsføringssammenhænge.

FÅ OPDATERINGER PÅ MAIL

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde

For dig som er kunde

Hvorfor skal pengeinstitutter indhente og gemme mine personoplysninger?

FÅ OPDATERINGER PÅ MAIL

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.