Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hver anden ung har lån – se til hvad

Publiceret 15-03-2018
Nyhed

50 pct. af alle unge mellem 18 og 29 år har et lån, og den andel stiger med alderen. Se her, hvad de unge låner til.

Blandt de 18-årige har hver tiende et lån, mens fire ud af fem 29-årige har lån. Det i høj grad i ungdomsårene, at låneadfærden etableres, viser nye tal fra Finans Danmark.

”Man kan optage et lån, når man er 18 år. Det er ikke mange 18-årige, som tager et lån, men allerede, når de unge er 20 år, udgør gælden, hvad der svarer til 13 pct. af deres samlede indkomst, og når de er 24 år, udgør lånene mere end halvdelen af indkomsten” siger seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey.

 

 

 

 

Figur 1.5 Hver anden ung har et lån

 

Note: 2016-tal. Andelen af personer der har optaget gæld fordelt efter alder.
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.


Forbrugslån eller boliglån?

Tallene viser, hvad de unge låner til, når de optager et lån: ”I de tidlige ungdomsår udgør forbrugslån, kontokortgæld og SU-gæld den største del af gælden, mens boliglån fylder mere, når de unge kommer op i 20’erne, flytter hjemmefra og begynder at etablere sig,” siger Solveig Råberg Tingey.  I gennemsnit har de unge lån for ca. 125.000 kr. Lån til bolig udgør 60 pct. af den samlede gæld, og de unge har boliglån for ca. 75.000 kr. Den resterende del er forbrugslån, kontokortlån og studielån. 

Figur 1.6 Boliglån fylder mest 

Note: 2016-tal. Gennemsnitlig gæld blandt 18-29 årige efter gældstype. Kategorien andet dækker over lån ydet af kommuner og pantebrevsgæld.
Kilde: Finans Danmarks beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.

 

Lån er ikke kun dårligt

I Finans Danmark understreger man, at det i høj grad er i ungdomsårene, at låneadfærden etableres. Derfor er det vigtigt, at unge i en tidlig alder er klædt på til at bevæge sig ud på lånemarkedet. Uden den rette finansielle forståelse kan unge komme til at optage unødige og meget dyre lån, som de ikke kan betale tilbage og dermed i værste fald komme til at ende som dårlig betaler.

”De fleste mennesker har på et tidspunkt i deres liv behov for at låne penge. Det kan være lån til at kunne købe drømmeboligen eller til at finansiere bilkøbet, og i de tilfælde, hvor indkomsten rækker til det, giver det god mening at tage et lån. Det vigtige er, at man her har en finansiel forståelse, så man ikke optager de forkerte lån ” slutter seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey. 

Læs hele rapporten "Unge, gæld og opsparing" her.

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Læs mere

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde