Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Så meget plads har danskerne

Publiceret 18-03-2016
Analyse

Fra 122 kvadratmeter i Rødovre til 186 kvadratmeter i Frederiksberg. Realkreditrådets analyse viser, hvor mange kvadratmeter danskerne i gennemsnit har rundt om i landets kommuner.

På landsplan er det gennemsnitlige parcelhus på 140 kvadratmeter. Men ser man på de enkelte kommuner, svinger det gennemsnitlige antal kvadratmeter fra 122 til 186. Hvor meget plads de danske familier har at boltre sig på, afhænger altså af, hvor i landet man befinder sig.

”På landsplan er familiens bolig i gennemsnit på 140 kvadratmeter, men boligernes størrelse svinger alligevel en del mellem de enkelte kommuner. I Rudersdal har de fx i gennemsnit 166 kvadratmeter, mens familiens bolig i Hvidovre i gennemsnit er på 126 kvadratmeter,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for Realkreditrådet. 

Gladsaxe, Brøndby, Herlev og Glostrup er nogle af de kommuner, hvor husene i gennemsnit er mindre end det typiske hus, når man ser på hele landet. I den anden ende af skalaen finder man bl.a. Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, som er nogle af de kommuner, hvor man ser nogle af de største boliger.

”Når man ser på kommunerne med de store byer som København og Odense, er husene almindeligvis mindre end gennemsnittet på 140 kvadratmeter. Her har man altså givet afkald på nogle ekstra kvadratmeter til gengæld for storbylivet og kort afstand til job og byliv. Anderledes ser det ud i Århus, hvor familien med 144 kvadratmeter faktisk har mere plads end gennemsnittet,” siger Peter Jayaswal og slutter:

”Når det så er sagt, varierer boligernes størrelse selvfølgelig også inden for de enkelte kommuner, så man kan selvfølgelig også sagtens sidde i et hus i Rødovre, der er langt større end de gennemsnitlige 122 kvadratmeter, og omvendt.”

Figur: Gennemsnitlige antal kvadratmeter hus fordelt på landsplan

Tabel: Gennemsnitlige antal kvadratmeter hus på kommuneniveau

KommuneBoligareal
Rødovre 122
Hvidovre 126
Gladsaxe 126
Albertslund 126
Tårnby 126
Brøndby 129
Bornholm 131
Vallensbæk 131
Herlev 131
Høje-Taastrup 131
Halsnæs 133
Ærø 133
København 133
Lolland 133
Glostrup 133
Langeland 134
Ishøj 134
Ballerup 135
Odsherred 135
Odense 136
Læsø 137
Egedal 137
Guldborgsund 138
Vordingborg 139
Frederikssund 139
Kalundborg 139
Morsø 140
Næstved 140
Frederikshavn 140
Helsingør 140
Samsø 141
Slagelse 141
Roskilde 141
Holbæk 141
Sorø 141
Faxe 141
Køge 142
Greve 142
Holstebro 142
Solrød 143
Lyngby-Taarbæk 143
Middelfart 143
Gribskov 143
Kerteminde 143
Ringsted 143
Stevns 143
Nyborg 143
Fredericia 143
Hillerød 144
Lejre 144
Norddjurs 144
Århus 144
Fredensborg 144
Svendborg 144
Allerød 144
Billund 145
Hjørring 145
Horsens 145
Thisted 145
Varde 145
Kolding 145
Dragør 145
Jammerbugt 145
Assens 146
Struer 146
Vesthimmerlands 146
Skive 146
Ringkøbing-Skjern 146
Esbjerg 146
Viborg 146
Faaborg-midtfyn 147
Syddjurs 147
Nordfyns 147
Brønderslev 147
Furesø 147
Mariagerfjord 147
Aalborg 147
Randers 148
Haderslev 148
Tønder 148
Favrskov 149
Herning 150
Skanderborg 150
Ikast-brande 150
Lemvig 150
Vejle 150
Vejen 151
Aabenraa 151
Odder 151
Hedensted 151
Rebild 151
Silkeborg 151
Fanø 151
Sønderborg 155
Hørsholm 162
Rudersdal 166
Gentofte 173
Frederiksberg 186

Kilde: BBR samt egne beregninger

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde