Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Giftig cocktail for realkreditten

Publiceret 29-01-2016
Høringssvar

I slipstrømmen på finanskrisen er der kommet en bølge af regulering rullende ind over den finansielle sektor. Den samlede effekt af reguleringen har utilsigtede konsekvenser og gør det dyrere for danskerne at låne.

EU-kommissionen har bedt medlemslandene evaluere den kombinerede effekt af den finansielle regulering, som er indført siden krisen.

”Fælles og harmoniserede regler kan skabe et mere sikkert finansielt system i EU til gavn for alle EU-borgere. Men regler, der er møntet på banker, kan ramme skævt i forhold til det unikke danske realkreditsystem. Derudover kan de mange nye regler risikere i kombination at være en giftig cocktail for realkreditten. Det er vigtigt at have fokus på, så man rammer den rigtige balance mellem harmonisering og forskellighed,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

I sit høringssvar til EU-Kommissionen peger Realkreditrådet på en række udfordringer ved den ny regulering.

”Det er vigtigt at give plads til forskellige og effektive forretningsmodeller, så markedet kan give forbrugerne en vifte af forskellige produkter at vælge imellem. Realkreditlån er en god og billig måde at finansiere fast ejendom på, og den danske realkreditmodel klarede sig godt igennem krisen. Vi skal sikre, at reguleringen ikke beskadiger realkreditsystemet og gør det dyrere for danskerne at låne.” siger Ane Arnth Jensen, der roser Kommissionen for at se på reguleringens konsekvenser i et helhedsperspektiv.

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde