De seneste to år har der været en støt stigning af nye investorer i investeringsfonde. Stigningen har været på knap 3.000 personer per måned. I dag er der flere end 820.000 danskere, der sparer op i investeringsfonde. Det er en stigning på knap 10 % siden november 2014, hvor der var 757.000 investorer.
Udviklingen har været ulige fordelt mellem aktier og obligationer. I april 2014 havde godt 510.000 danskere investeret i aktiefonde. Det svarer til 66,7 % af alle investorer. Siden da har interessen for de aktiebaserede fonde været stigende.
I 2015 var der for første gang flere private investorer med aktiebaserede investeringsbeviser i porteføljen end obligationsbaserede fonde. Mens de obligationsbaserede fonde har fastholdt en andel af investorerne på 68 %, så har aktiefondene forøget populariteten til 69 % svarende til i alt 566.196 personer.
Private investorer 2014 – 2016
Kilde vpANALYSE, VP Securities.