Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Finansrådet ansætter finansjournalist

Publiceret 23-05-2016
Nyhed

Som led i implementering af ny strategi, og i forlængelse af den fornyelsesproces Finansrådet befinder sig i oprustes der atter på de kommunikative kompetencer. Finansrådet har derfor pr. 1. juni ansat finansjournalist Mathias Bencke Fremmen.

Mathias Bencke Fremmen er 29 år og kommer senest fra en stilling som journalist på FinansWatch, hvor han igennem fem år har dækket større og mindre banker, realkredit og forsikring.

- Mathias Bencke er en dygtig og velformuleret journalist med særdeles god sans for finansstof. Det er kvaliteter og kompetencer vi i Finansrådet glæder os til at gøre brug af, i vores bestræbelser på at være endnu mere i dialog med omverdenen, siger kommunikationsdirektør Nina Munch-Perrin.

- Finansrådet har sat gang i en utrolig spændende udvikling med sin nye strategi. Jeg er meget glad for, at jeg får muligheden for at blive en del af det hold, som skal føre strategien ud i livet, siger Mathias Bencke Fremmen.

Sammen med pressechef Stine Luise Hansen, der tiltrådte i februar, er Finansrådet nu ved at være i mål med en helt ny kommunikationsenhed, der også skal tælle en endnu ikke ansat digital mediestrateg.

 

Kontakt

Stine Luise Hansen

Presse- og Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde