Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Største afdragsbetaling nogensinde

Publiceret 24-04-2015
Nyhed

I 2014 betalte danskere med ejerbolig afdrag på deres boliger for 25 mia. kr. Det er det største afdrag nogensinde. Det viser en opgørelse fra Realkreditrådets Årsstatistik.

”Danskerne har siden 2008 i stigende grad afdraget på deres realkreditlån. I 2014 blev der i gennemsnit afdraget 2.500 kr. per realkreditlån om måneden, hvilket er en stigning på 900 kr. om måneden i forhold til 2008. Det er den største afdragsbetaling nogensinde,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.  

Boligejernes samlede afdrag var i 2014 3,87 pct. af det samlede udlån med afdrag, mens tallet i 2008 var 2,74 pct. Det stigende afdrag skyldes især faldet i renterne på realkreditlån. Renterne toppede i slutningen af oktober 2008 og er stort set faldet lige siden.

”Rentefaldet har givet boligejerne mere plads i ydelsen på realkreditlånet til at betale afdrag. Låntagere med variabelt forrentede lån har automatisk haft glæde af rentefaldet i perioden fra 2008, og dermed øget deres afdragsbetaling i takt med den lavere rente. Låntagere med fast rente har haft mulighed for at øge deres afdragsbetalinger ved at omlægge til en lavere rente. De lavere renter gør altså, at flere boligejere får nedbragt deres gæld hurtigere,” siger Ane Arnth Jensen.

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde