Finanstilsynet har med brev af 10. februar 2014 sendt udkast til refinansieringsbekendtgørelse i høring med frist for bemærkninger til 3. marts 2014.
Nedenfor følger Realkreditforeningens og Realkreditrådets fælles bemærkninger til det forelagte udkast.
Indledningsvis gøres opmærksom på, at der er et stort tidspres på realkreditinstitutterne i forhold til at være i stand til at efterleve de nye regler i L 89, herunder den foreliggende bekendtgørelse, når de efter vedtagelsen af loven forventeligt træder i kraft 1. april 2014.
Af samme grund vil vi være taknemlige for meget hurtigt at blive gjort bekendt med den endelige ordlyd af den bekendtgørelse, der vil blive udstedt, når dette er afklaret efter høringsfristens udløb.
Dette tjener såvel hensynet til institutternes tilpasning af egne systemer, som til den godkendelsesprocedure, der forestår med Tilsynet i forhold til institutternes udbudsmateriale, der skal ligge klar til at blive anvendt fra den 1. april 2014. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at institutterne, grundet godkendelsesprocedurer med VP og OMX, er nødsaget til at få godkendt prospekttillæg mv. senest den 16. marts 2014.
Det er vores opfattelse at bekendtgørelsesudkastet alene vedrører den del af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., der træder i kraft den 1. april 2014.
Selve bekendtgørelsesudkastet giver anledning til følgende bemærkninger:
P-lån
Vi forstår at det er hensigten at undtage P-lån (fx P33, hvor en tredjedel af lånets restgæld årligt refinansieres) fra rentetriggeren, og har også forstået at denne undtagelse ville fremgå af bekendtgørelsen. Vi er imidlertid usikre på, af hvilken bestemmelse dette nærmere fremgår, og mener at det under alle omstændigheder bør fremstå klarere.
Umiddelbart er det nærmest beskrevet i § 1, stk. 2. Heraf fremgår, at lån hvor de bagvedliggende obligationer har en løbetid på op til 12 måneder, men hvor obligationerne ved refinansieringen skal afløses af obligationer med en løbetid længere end 12 måneder, er undtaget fra rentetrigger.
Når P-lån udstedes sker det med en del af lånet i en obligation med mindre end 12 måneders løbetid og en del af lånet i obligationer med længere løbetid end 12 måneder. Ved efterfølgende refinansieringer af lånet udstedes primært de længst løbende obligationer i lånets fundingsammensætning. Der vil derfor aldrig være tale om en fuld refinansiering af lånet.
Udstedt obligation
Til § 2, nr. 2 bemærkes at løbetiden for obligationen, efter den seneste ændring af lovteksten, måles i forhold til tidspunktet for refinansiering af det lån, som fundes af obligationen. Vi mener derfor ikke, at der er behov for en definition af udstedelsestidspunktet i bekendtgørelsen.
Meddelelse om forlængelse - SDO
Lån uden kobling mellem obligation og lån (SDO) bør være undtaget fra informationspligten i § 7. Informationen giver ikke mening for låntagerne i forhold til at varetage egne interesser, da det ikke er muligt for udstederen at lave en direkte kobling til de enkelte låntageres vilkår.
Referencerente
Vi synes, at der i § 5 og § 6 skabes unødig forvirring omkring rentefastsættelsen i konkurs:
I § 5 hedder det, at realkredittens rente skal være en ledende 1-årig referencerente , og i § 6 at pengeinstitutternes rente skal være en hensigtsmæssig ledende referencerente .
For at undgå denne forvirring bør der stå det samme i § 5 som i § 6, og dermed ”hensigtsmæssig” referencerente også for realkreditten.
Udestående spørgsmål
Minimalrentetilpasning
F3 med afdragsfrihed, hvor lånet er blevet refinansieret i en obligation over kurs 100, får opjusteret kontantlånsrenten imellem to ordinære refinansieringer. Dette skyldes at den rentebetaling, der opkræves hos låntager, ikke er stor nok til at dække rentebetalingerne til investor. Det manglende provenu sikres ved, året før obligationerne bag lånet udløber, at udstede en (yderligere) ”lille” portion obligationer med en løbetid på 12 måneder.
Dvs. den nye ”lille” portion udstedes ikke til at refinansiere udløbne obligationer.
Det bedes
bekræftet
, at disse obligationer ikke er omfattet af rentetrigger, da der ikke er tale om refinansiering.
Hvor den første obligation er ”lang”
Ved udstedelse af nye lån med refinansiering vil den første obligation kunne have en både længere eller kortere restløbetid end ved de efterfølgende refinansieringer. Det sker f.eks. ved udstedelse af nye F1-lån hvor lånet optages tæt på refinansieringstidspunktet. Her anbefaler institutterne generelt at låntager anvender en obligation med over 12 måneder til næste refinansiering (selvom lånet fortsat er et F1) fordi kursskæringen ved udbetaling påvirker kontantlånsrenten mere ved korte obligationer end ved lange.
Der er forskel på antallet af årlige refinansieringsauktioner i de enkelte institutter. Få årlige auktioner samt forskellige tekniske set-ups hos det enkelte institut kan medføre, at én obligation får tilknyttet to forskellige triggerrenter. Dette betyder, at der kan være forskel på, om instituttet ønsker, at den første obligation får tilknyttet en 1-årig triggerrente eller en 2-årig triggerrente.