Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sådan klager du over dit realkreditinstitut

Du kan klage over dit realkreditinstitut ved at henvende dig til dit realkreditinstitut og eventuelt til den såkaldt klageansvarlige. Hvis det ikke løser sagen, kan du henvende dig til Realkreditankenævnet.

Lovgivningen sikrer dig, at der er en klageansvarlig i dit realkreditinstitut, som kan hjælpe dig i tvister mellem dig og realkreditinstituttet. Du kan finde den klageansvarlige på realkreditinstituttets hjemmeside eller ved at spørge din rådgiver. Bliver problemet ikke løst sammen med den klageansvarlige, kan du klage til Realkreditankenævnet. Realkreditankenævnet er oprettet af Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk.

Hvem og hvad kan du klage over - og hvordan?

Realkreditankenævnet behandler klager over realkreditinstitutter, der er etableret i Danmark. En klage mod et realkreditinstitut, der er etableret i udlandet, kan tillige behandles, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til etableringslandet, eller hvis parterne er enige herom.

Du kan klage, hvis din klage drejer sig om et privat kundeforhold. Din klage skal vedrøre en konkret formueretlig tvist, der handler om et økonomisk krav. Ankenævnet behandler ikke klager over generelle forhold som eksempelvis et realkreditinstituts markedsføring eller ansattes opførsel. Du skal sende din klage ved at udfylde et særligt klageskema, som du finder på ankenævnets hjemmeside. Det koster 200 kr., som du får tilbage, hvis du får medhold i sagen.

Finans Danmark opfordrer alle realkreditinstitutter til at følge kendelser, der er truffet af et enigt Realkreditankenævn.

Kontakt

Realkreditankenævnet
Amaliegade 8 b, 2. sal
1256 København K
Telefon: 3543 6333
Telefontid mandag-fredag
kl. 9.30-12.30
E-mail: [email protected].
Realkreditankenævnet

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde