Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Betalingskortmisbrug

Nationalbanken offentliggør hvert kvartal en statistik over betalinger. I denne indgår også data for omfanget af misbrug med betalingskort.

Overordnet opdeles kortmisbrug i tre kategorier. Misbrug med tabte eller stjålne kort, misbrug med falske kort og misbrug i e-handel. Sidstnævnte er yderligere opdelt på Danmark og udlandet.

I 2. kvartal 2020 blev danske betalingskort misbrugt for 36 mio. kr., hvilket er rekordlavt. Det svarer til, at der blev svindlet for 23 øre for hver 1.000 kr. betalt med danske kort. Misbruget har været faldende siden 2016, hvor det første gang blev opgjort af Nationalbanken.

Det faldende misbrug skyldes den fortsat øgede sikkerhed ved kortbetalinger. Fokus i svindelbekæmpelsen har været rettet på e-handel, som udgør størstedelen af misbruget. Her er bl.a. introduceret den såkaldte tofaktorgodkendelse, hvor kortholderen skal bekræfte betalingen gennem en engangskode modtaget via SMS. Flere af bankerne lukker desuden automatisk betalingskort ved usædvanlige transaktionsmønstre.

 

Link til betalingsstatistikken.

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde