Rådet for Afkastforventninger offentliggør forventninger for 1. halvår 2023

- og introducerer ny aktivklasse for afkast på lang sigt

Publiceret 28-10-2022
Nyhed

Rådet for Afkastforventninger har i dag offentliggjort nye halvårlige afkastforventninger for 1. halvår af 2023. Rådet introducerer samtidig en ny aktivklasse for langsigtede afkast. Afkastforventningerne bliver anvendt til at beregne pensionsprognoser og afkastforventninger til kunderne.

Afkastforventningerne, der offentliggøres nu, omfatter afkast for 10 aktivklasser på kort (1-5 år) og mellemlangt sigt (6-10 år) samt, som noget nyt, 3 aktivklasser på lang sigt (11 år og frem). Afkastforventningerne for det korte og mellemlange sigt fastsættes blandt andet på basis af input fra en række finanshuse. Finanshusenes input for afkastforventningerne for 1. halvår 2023 er opgjort pr. 30. juni 2022. Tiden fra 30. juni 2022 og frem til offentliggørelse har Rådet brugt på at gennemgå og validere inputtet fra finanshusene for dernæst at fastlægge forventningerne.

Der offentliggøres også et mål for usikkerheden om afkastforventningerne til de enkelte aktivklasser i form af standardafvigelsen. Standardafvigelsen udtrykker størrelsen på mulige afvigelser fra det forventede afkast (Se yderligere i ordbogen på Rådets hjemmeside https://www.afkastforventninger.dk/ordbog/). Skønnet for standardafvigelserne dækker både kort, mellemlangt og langt sigt.

Rådet fastsætter og offentliggør også inflationsforventninger. Det er hidtil sket med udgangspunkt i en konsensusvurdering af inflationen de næste 10 år, hvor vurderingen baserer sig på offentliggjorte forventninger fra Finansministeriet, Nationalbanken og Det Økonomiske Råd. Usikkerheden om den fremtidige inflationsudvikling, der har præget værdipapir-og kapitalmarkederne de seneste 6-12 måneder, og størrelsen af faktiske prisstigninger på udvalgte varegrupper, har imidlertid foranlediget, at Rådet denne ganghar baseret sit skøn for inflationsudviklingen de næste 5 år (kort sigt) på flere kilder og så opdaterede skøn som muligt. Som følge heraf forventes inflationen på kort sigt at andrage 2,2 pct. p.a., hvilket er en stigning på 0,4 pct. point i forhold til de afkastforventninger, der blev offentliggjort 2. maj 2022. Bag stigningen ligger en antagelse om, at prisudviklingen topper frem mod 2024 for derefter at aftage og stabilisere sig på 2% pct., svarende til inflationsforventningerne på lang sigt.

”Usikkerhed om de forskellige aktivklassers afkast fanges i vid udtrækning af de standardafvigelser, som Rådet offentliggør som en del af afkastforventningerne. Derimod har usikkerhed om inflation indtil for nylig ikke været det store emne i investeringsmæssige sammenhænge. Udviklingen i løbet af 2022 har dog afgørende ændret på det forhold. Afkastforventningerne bruges af de finansielle institutioner til at udarbejde skøn over værdien af kundernes opsparing og investeringer, og det, der i den forbindelse interesserer kunderne, er, hvad købekraften af opsparingen og investeringerne er en gang ud i fremtiden. Derfor har vi i Rådet denne gang valgt at anlægge så aktuel en vurdering af inflationsudsigterne som muligt”, siger formanden for Rådet for Afkastforventninger, professor Jesper Rangvid, CBS.

Afkastforventningerne for 1. halvår 2023 afspejler tydeligt de stigende inflationsforventninger og de fundamentalt ændrede markedsforhold siden seneste offentliggørelse. Det kommer mest markant til udtryk på kort sigt (1-5 år), hvor alle obligationsklasser, med undtagelse af emerging markets statsobligationer, ser mere end en fordobling af det forventede afkast. Det gør sig især gældende for stats- og realkreditobligationer, hvor afkastet øges fra 0 pct til 1,9 pct., og investment grade obligationer, der ser en stigning i det forventede afkast fra 0,2 pct. til 2,2 pct. På det mellemlange sigt (6-10 år) ses samme tendens, om end i mindre udpræget grad. I forhold til afkastet på kort sigt forventes der stigende afkast for aktivklasserne stats- og realkreditobligationer, investment grade obligationer og emerging markets statsobligationer.

Rådet gør opmærksom på, at der er stor usikkerhed, især om skønnene for obligationsafkast. Usikkerheden kan ikke mindst henføres til, at forventningerne bygger på skøn modtaget pr. 30. juni 2022. Siden da er renterne steget betragtelig, hvilket blandt andet kan illustreres ved, at det såkaldte horisontafkast (nulkuponrente med varighed på 3 år) er steget fra 2,0 pct pr. 30. juni til 3,1 pct. aktuelt. Sådan usikkerhed beskrives ved Rådets vurderinger af standardafvigelserne for de forskellige aktivklasser. Den seneste udvikling taler for, at brugerne af afkastforventningerne for aktivklasse 1 kan lægge sig i den øvre del af konfidensintervallet omkring afkastet.

I forhold til afkastforventningerne for 2. halvår 2022 er der også for de øvrige, mere risikobetonede aktivklasser, tale om stigende afkastforventninger. For horisonten 1-5 år stiger afkastet for globale aktier fra 5,0 pct. til 6,1 pct. og for emerging markets aktier fra 7,6 pct. til 8,3 pct. Også for disse aktivklasser er der en forventning om, at afkastene vil fortsætte med at stige på mellemlangt sigt.

For private equity er ændringen i forhold til de seneste forventninger særlig stor, idet afkastet på kort sigt forventes at stige fra 8,4 pct. til 10,2 pct., og også på mellemlangt sigt opjusteres afkastforventningerne.  Aktivklassen er kendetegnet ved en stor variation i de indrapporterede data, hvilket kan medføre markante ændringer i afkast fra periode til periode. Rådet overvejer derfor løbende de metoder, der anvendes ved fastlæggelse af afkastskønnene, så der sikres en konsistent og dokumenterbar sammenhæng mellem afkast og risiko.

For så vidt angår risikobilledet i form af standardafvigelser forventes der øget usikkerhed om afkastet i de fleste aktivklasser. Det kommer mest tydeligt til udtryk for high-yield obligationer, hvor standardafvigelsen stiger fra 8,9 pct. i Rådets seneste skøn fra maj 2022 til 12 pct. i det nye skøn. Afkastusikkerheden for globale og emerging markets aktier reduceres marginalt.

Som en del af afkastforventningerne offentliggøres endvidere et horisontafkast (et såkaldt køb-og-hold afkast) for danske obligationer med en varighed på 3 år. Afkastet opgøres kort før afkastforventningerne offentliggøres ud fra aktuelle markedsdata. Horisontafkastet er opgjort til 3,1 pct, mod et afkast i 2. halvår 2022 på 0,79 pct. Stigningen afspejler den rentestigning, der har fundet sted mellem de to offentliggørelser.

Ny aktivklasse for afkast på lang sigt.

Rådet for Afkastforventninger fastlægger en gang om året skøn for afkast på lang sigt, det vil sige for investeringshorisonter ud over 11 år. Det sker typisk i forbindelse med offentliggørelsen af forventningerne for 1. halvår det følgende år, og har hidtil omfattet skøn for to overordnede aktivklasser – aktier og obligationer. Rådet har i løbet af 2022 arbejdet med at analysere niveauet for de langsigtede forventninger. Rådet har imidlertid også genbesøgt den nuværende opdeling i to aktivklasser med henblik på at afklare, om den stadig er hensigtsmæssig, ikke mindst i lyset af, at pensionskasser og andre institutionelle investorer i stadig større grad allokerer midler til såkaldte ”alternative investeringer” og ”ejendomme”.

I den sammenhæng har Rådet konstateret, at aktivklassen ”obligationer” dækker over flere aktivtyper med meget forskellige afkast- og risikoprofiler, spændende fra statsobligationer til ejendomme og infrastrukturinvesteringer. Rådet har også konstateret, at ejendomme historisk har leveret afkast på niveau med aktier, men med lavere risiko. Denne forskel kan forklares ved, at ejendomme er betydeligt mindre likvide end aktier, der handles kontinuerligt på autoriserede markedspladser. Rådet har derfor besluttet at supplere de to nuværende aktivklasser på lang sigt med en tredje aktivklasse, ”Illikvide aktiver”. Den nye aktivklasse omfatter udover ejendomme også infrastrukturinvesteringer og private equity, der målt på afkast og risiko deler mange fællestræk med ejendomme. Det langsigtede afkast for Illikvide aktiver er fastsat til 6,5 pct., hvilket er på niveau med afkastet for aktier, mens standardafvigelsen for illikvide aktiver er lavere end for aktier.

”I Rådet for Afkastforventninger arbejder vi løbende med såvel form som indhold, og vi reviderer, når det vurderes at være formålstjenligt. Det er Rådets vurdering, at der med indførelsen af den tredje aktivklasse er taget rimeligt højde for udviklingen i det fremtidige investeringsmønster uden samtidig at tilføre unødig kompleksitet. Med den nye aktivklasse på lang sigt får vi en øget granularitet i forudsætningerne, der kan medvirke til at styrke træfsikkerheden i pensions- og investeringsprognoser”, siger formanden for Rådet for Afkastforventninger, professor Jesper Rangvid, CBS.

For så vidt angår niveauet for de langsigtede afkast for aktivklasserne aktier og obligationer vurderer Rådet, at de aktuelle inflationære kræfter på længere sigt igen vil blive opvejet af de langsigtede, strukturelle, herunder ikke mindst demografiske, trends, der har kendetegnet perioden frem mod 2021. De langsigtede afkast for aktier og obligationer er derfor fastholdt på henholdsvis 6,5 pct. og 3,5 pct., og den langsigtede inflation på 2 pct.

For en detaljeret gennemgang af Rådets overvejelser om afkast på lang sigt henvises til notatet ”Forventninger til langsigtede afkast fra likvide og illikvide aktiver” på Rådets hjemmeside.

De nye afkastforventninger træder i kraft pr. 1. januar 2023.

For yderligere information henvises til Rådet for Afkastforventningers hjemmeside her: https://www.afkastforventninger.dk/

Carsten Brink

Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde