Kronik af
Tine Aurvig-Huggenberger, direktør for Kreativitet & Kommunikation
Christian Brandt, direktør for Finans og Leasing
Louise Brincker, direktør for Danske Medier
Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark
Bragt i JP den 15. september 2020
Trods de bedste intentioner risikerer ændringerne af markedsføringsreglerne efter den nye kviklånslov at sætte en stopper for banker og finansieringsselskabers muligheder for at markedsføre deres brands og fuldt lovlige produkter. Herved fjernes en stor del af det økonomiske grundlag for mange medier og for foreningslivet. Nu må politikerne bag loven på banen for at rette op på uhensigtsmæssighederne i de nye regler, så de bedste intentioner ikke bliver det godes værste fjende.
Der er mange gode intentioner bag regeringens indgreb mod kviklån, som trådte i kraft den 1. juli i år. Indgrebet står på to ben: Dels er der indført et loft over de årlige omkostninger, som skal sikre, at mennesker ikke ender i bundløs gæld. Dels er markedsføringsreglerne ændret, så banker, realkreditinstitutter, leasingselskaber og andre dele af erhvervslivet, der udbyder forbrugslån, ikke længere må markedsføre deres produkter eller brande sig, hvis det optræder i nærheden af reklamer for spil og spiludbydere.
Det er ikke mindst sidstnævnte, der giver anledning til problemer. Målet - at fjerne koblingen mellem kviklån og gambling - er sympatisk. Men i virkelighedens verden er det umuligt at leve op til, ikke mindst på de digitale medier. Det skyldes, at det ikke er muligt for hverken annoncører eller medier at garantere, at to lovlige produkter ikke kan optræde i nærheden af hinanden, da digital annoncering handles i realtid på en onlinebørs. Det er derfor i praksis umuligt at sikre, at en annonce ikke overtræder forbuddet, da man aldrig kan vide, hvad en anden annoncør har købt i samme brøkdel af et sekund.
Bankerne og andre dele af erhvervslivet, der udbyder forbrugslån, har ingen indflydelse på, om fx deres logo eller en annonce for forbrugslån kommer til at optræde samtidig med reklamer for spil eller spiludbydere. Derfor betyder de nye regler et reelt stop for deres markedsføring på disse medier. Det gælder både annoncering på digitale medier, men også deling af indhold fra institutternes egne kanaler på fx LinkedIn eller Twitter.
Den store usikkerhed om, hvordan reglerne skal fortolkes, er meget konkret kommet til udtryk her hen over sommeren. Vi har set eksempler på banker og finansieringsselskaber, som har været nødt til helt at indstille markedsføringen på de digitale medier. Og medarbejdere fra bankerne har været nødt til nøje at overveje optrædener i medier med rådgivning om fx udviklingen på boligmarkedet eller prognoser for dansk økonomi.
Lad os slå fast – vi bakker fuldt og helt op om indgrebet mod dyre kviklån og gambling for lånte penge. Men ved at indføre et så vidtgående indgreb står hensigten ganske enkelt ikke mål med midlet.
Reglerne giver også store udfordringer for de danske medier og idrætsforeninger, der står til at miste vigtige annonceindtægter og sponsorater. Banker og finansieringsselskaber betaler årligt mange hundrede millioner kroner i annoncer og sponsorater. Det er indtægter, som er med til at skabe grundlaget for, at medierne kan udfylde deres journalistiske rolle, og at forenings Danmark kan udfylde deres afgørende rolle.
Derfor er vores appel til politikerne bag loven: Hjælp os med at få tilrettet reglerne, så dansk erhvervsliv fortsat kan markedsføre deres lovlige produkter. I modsat fald risikerer man at rive tæppet væk under et helt marked til skade for både arbejdspladser og forbrugere. Vi har brug for en hurtig løsning, og vi har brug for, at politikerne genbesøger loven. Vi indgår meget gerne i dialog om mulige konkrete løsninger.