Den europæiske bankmyndighed (EBA) har for nyligt offentliggjort sin kvartalsvise Risk Dashboard, som beskriver hovedrisiciene for og sårbarheden i den europæiske banksektor ved udgangen af 3. kvartal sidste år. Undersøgelsens hovedkonklusion er, at kreditkvaliteten af de europæiske bankbalancer er forbedret det seneste år, kapitalprocenterne er fortsat høje og stabile, men sektorens indtjening er strukturelt presset. Disse konklusioner er også gældende for de danske banker, som har deltaget i undersøgelsen.
EBA opdaterer sit Risk Dashboard kvartalsvist, og analysen for 3. kvartal 2019 omfattede 150 europæiske banker svarende til mere end 80 pct. af den samlede bankbalance i EU. Fra dansk side har Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Jyske Bank A/S og endelig Sydbank A/S deltaget i analysen. Nærværende korte analyse giver en status på de eu-ropæiske bankers indtjening målt som afkastet af egenkapital samt gennemgår kapitalprocenter og non-performing loans for den europæiske og danske banksektor.
Udviklingen i indtjeningen
En af forudsætningerne bag modstandsdygtige banker, som er i stand til at absorbere de tab, som nedgange i den økonomiske aktivitet uundgåeligt vil resultere i, er en solid indtjening i form af afkastet på egenkapital, RoE. EBA har flere gange tidligere udtrykt bekymring over det niveau for RoE på 6,6%, som den samlede europæiske banksektor endte på i 3. kvartal sidste år. Niveauet for 3. kvartal 2019 var lavere end de to foregående kvartaler, og samlet set lå RoE i de tre første kvartaler af 2019 knap 30 basispunkter lavere end samme periode året før. Det understøtter indtjeningsbekymringen, at både analytikere og bankerne selv forventer fortsat fald i RoE over de kommende kvartaler. De danske banker, som var indeholdt i analysen, præsterede samlet set et RoE på 7,8 pct. I forhold til ultimo 2017 repræsenterer dette et fald på hele 4 procentpoint. De danske banker lå i 3. kvartal 2019 på en kun 18. plads (ud af 30 lande) over de bedst indtjenende europæiske banksektorer.
Den Internationale Valutafond (IMF) har ligeledes beskæftiget sig med bankernes afkast på egenkapitalen. I analyser fra 2016 og 2017 inddeler IMF banker i tre kategorier: Bankerne med RoE højere end 10 pct. (sunde banker), banker med RoE mellem 8 pct. og 10 pct. (udfordrede banker) og endelig banker med RoE lavere end 8 pct. (svage banker). Denne inddeling er baseret på et EBA-survey fra ultimo 2015, som peger på, at prisen på egenkapital ligger i intervallet 8-10 pct. Det er IMF’s vurdering, at hvis en bank vedvarende tjener mindre end den pris på egenkapital, som den står overfor, vil banken være udfordret med hensyn til at rejse privat kapital. Det kan resultere i, at banken bliver underkapitaliseret, hvis den oplever uventede tab, eller hvis økonomien rammes af et tilbageslag. Et sundt banksystem forudsætter således banker, som er i stand til at levere et afkast, som er højere end prisen på egenkapitalen. Det er derfor særligt bekymrende, at de danske bankers RoE på 7,8 pct. er lavere end kapitalomkostningen og efterhånden har været det i lang tid. Der er således et mere strukturelt pres nedad på den europæiske banksektors profitabilitet, og niveauet for og udviklingen i RoE for de danske banker giver efter vores vurdering derfor ikke belæg for at konkludere, at de danske banker genererer for høj en indtjening.
Udviklingen i kapitalprocenter
Den europæiske banksektors kapitalisering var i 3. kvartal sidste år fortsat stærk. Overordnet set havde de europæiske banker samlet set kapital svarende til 18,9 pct. af sine risikovægtede aktiver, hvilket har været niveauet de seneste omkring to år. Med 21,5 pct. befandt de danske banker sig på en femteplads over de bedst kapitaliserede banksektorer i EU. Målt på den egentlige kernekapital (CET1), som er den mest tabsabsorberende bankkapital, havde de europæiske banker et niveau svarende til 14,6 pct. af sine risikovægtede aktiver i 3. kvartal sidste år. Målt på CET1-procenten indtager den danske banksektor med en procent på 17,2 en 12. plads (ud af 30 lande) over de bedst kapitaliserede banksektorer i Europa.
Kapitalprocenterne i de enkelte banker i de enkelte EU-lande giver en god indikator for, hvor modstandsdygtig et lands banksektor er. Og som tallene ovenfor viste, står det kapitalmæssigt godt til i EU og i Danmark. Det samme billede får man når man ser på kapitalsituationen baseret på CET1-kapitalen i forhold til den ikke-vægtede bankbalance, den såkaldte leverage ratio. Med en LR på 4,5 pct. ligger de danske banker med en pæn buffer til minimumsgrænsen på 3 pct.
EU-Kommissionen har netop afholdt sin konsultation som danner grundlag for kommissionens forslag til hvorledes Basel IV-anbefalingerne skal implementeres i EU. EBA har tidligere beregnet, at såfremt anbefalingerne fra Basel-Komitéen implementeres som de i dag foreligger, vil de europæiske bankers kapitalkrav stige med knap 25 pct. Dette er en markant stigning, og ovenikøbet en stigning som ikke er begrundet i større risici i bankernes udlånsaktivitet. Den europæiske udmøntning af Basel-Komitéens anbefalinger bør efter vores vurdering derfor tage højde for, at kapitalniveauerne i langt de fleste banker rundt om i Europa allerede befinder sig på helt andre høje niveauer end før den finansielle krise – både når man lægger de risikovægtede og de ikke-vægtede kapitalprocenter til grund for sin vurdering af bankernes kapitalisering.
Udviklingen i non-performing loans (lån hvorpå låntager ikke har over-holdt sine forpligtigelser)
Udviklingen i beholdningen af non-performing loans (NPL) er en ganske god markør for institutternes kreditrisiko og generelle sundhed og har i årene efter finanskrisen tiltrukket sig megen opmærksomhed i evalueringen af den generelle sundhedstilstand blandt de europæiske banker. Det er derfor positivt, at andelen af non-performing loans i den europæiske banksektor fortsatte de seneste års fald og endte på 2,9 pct. i 3. kvartal i år. Hastigheden hvormed NPL på europæisk niveau er dog bremset op. Niveauet for de danske bankers NPL lå igennem hele 2019 på kun 1,6 pct.
Det europæiske gennemsnit dækker dog over en ganske stor landevariation. I top med 33 pct. ligger Grækenland, en andenplads indtager Cypern med 17,3 pct. og tredjepladsen erobres af Portugal med 6,5 pct. Niveauet for NPL i Italien er på 5,8 pct. og Portugal og Italien har de seneste par år stort set halveret deres beholdning af non-performing loans, mens der i samme periode i Grækenland kun har været tale om et fald på knap 10 procentpoint.