Det svarer til en samlet besparelse på omkring 20 pct. af det samlede budget i de tre foreninger, der slås sammen: Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet.
Under henvisning til Lov om varsling ved kollektive afskedigelser, der gælder når medarbejderstaben skal reduceres med over ti pct., har alle ansatte i dag fået besked om den fremadrettede proces.
-Det er en kedelig konsekvens af en ellers glædelig begivenhed, som skabelsen af Finans Danmark jo er. Lige nu er den vigtigste opgave at sætte det nye fælles hold og samtidig sikre, at de berørte medarbejdere får en god behandling og kommer godt videre, siger adm. direktør Ulrik Nødgaard.
Finans Danmark ventes at være på plads med den nye holdopsætning inden månedens udgang.