Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Sådan læser du din nye investeringsopgørelse

Finans Danmark har lavet en en kort guide til at forstå opgørelsen.

Opgørelsen over ”årlige investeringsomkostninger” giver dig et overblik over de samlede omkostninger og gebyrer, som du har betalt for dine investeringer foretaget via banken det foregående år.

Der er ikke tale om nye omkostninger, men blot en ny måde at vise de samlede omkostninger på. I stedet for at finde omkostningerne forskellige steder, får du nu en samlet oversigt over omkostningerne på dine investeringer. Det skulle gerne give dig et bedre overblik.

 

Første step: Hvilken aftale har du?

Når du læser opgørelsen, skal du være opmærksom på, om du har en rådgivningsaftale med banken, en plejeaftale med banken eller måske en kombination af de to. Det kan også være, at du ikke har nogen aftale med banken, men kun foretager handler via banken.

Investoraftaler

  • Gør-det-selv kunder med handelsaftale: Du køber og sælger selv dine værdipapirer via f.eks. din netbank uden at være i dialog med din bank.
  • Rådgivningssøgende kunder med rådgivningsaftale: Du har en løbende dialog med din rådgiver om dine investeringer. Din rådgiver kommer med forslag og anbefalinger, men du træffer selv beslutningen om, hvorvidt du vil foretage en bestemt investering.
  • Delegerende kunder med plejeaftale: Du har en rammeaftale med din bank, som fastsætter de overordnede rammer for, hvordan du ønsker at investere. Banken træffer investeringsbeslutninger for dig inden for plejeaftalen. Banken står med andre ord for at foretage, passe og pleje dine investeringer.

 

Næste step: Sådan læser du omkostningerne

Investeringsomkostningerne i opgørelsen vises både i procent (ÅOP) og kroner (ÅOK). Du kan således både se, hvor stor en andel investeringsomkostningerne har udgjort i forhold til din investerede formue, og hvor meget du har betalt i kroner og øre.

Designet af opgørelsen kan variere fra bank til bank, men de årlige investeringsomkostninger vil som minimum være fordelt i nedenstående tre kategorier. Du kan med andre ord se, hvordan de samlede årlige investeringsomkostninger fordeler sig på de tre hovedkategorier.

Typer af omkostninger 

  • Serviceomkostninger: Alle omkostninger og gebyrer forbundet med den investeringsservice, som banken yder i forbindelse med dine investeringer. Det kan f.eks. være betaling for rådgivning eller plejeaftaler, depotomkostninger (betaling for opbevaring af dine værdipapirerne i et depot), kurtage (prisen for at gennemføre en handel) og/eller valutaomkostninger (omkostningerne ved at købe værdipapirer i en anden valuta).
  • Formidlingsprovision / management fee: Den aftalte betaling, som din bank modtager fra samarbejdspartnere for at distribuere og rådgive om samarbejdspartnerens produkt.
  • Produktomkostninger: Alle omkostninger og gebyrer vedrørende de finansielle produkter, som du har investeret i via din bank. Det vil typisk være administrationsomkostninger.

 

Sidste step: Det kan du bruge opgørelsen til

Opgørelsen giver dig i første omgang et overblik over de omkostninger der er forbundet med din investeringer. Vi opfordrer dig derudover til at bruge opgørelsen som en anledning til at lave et servicetjek på dine investeringer: Matcher dine aftaler med banken fortsat dit behov eller er der brug for justeringer? Tag opgørelsen med ned i banken og få en s

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde