Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Spørgsmål og svar om Boligmarkedsstatistikken

Vi har samlet de typiske spørgsmål, der stilles om Boligmarkedsstatistikken herunder.

 

1. Hvad indeholder Boligmarkedsstatistikken?

Du finder antal realiserede handler og handelspriser opgjort pr. kvadratmeter for alle frie handler af parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse. For de realiserede handler er der også den først annoncerede udbudspris og sidst annoncerede udbudspris (opgjort pr. kvadratmeter). Det er også muligt at udtrække de gennemsnitlige udbudspriser gennem salgsperioden.

2. Hvilke geografiske områder indgår i Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken omfatter alle frie handler i alle geografiske områder i Danmark. Det er muligt at udtrække statistik på geografiske opdelinger som: Landsplan, landsdel, region, kommune og på postnummer. Hvis det sker, at antallet af realiserede handler indenfor et postnummerdistrikt ligger på 5 eller derunder i et givent kvartal, vil de ikke tælle med, når man trækker tallene på postnummeret.

Der er ganske enkelt for få handler. Det samme gælder også for kommuner, landsdele og regioner.

3. Hvornår offentliggøres Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken udkommer kvartalsvis. Den udkommer 75-80 dage efter kvartalets afslutning. Det er typisk omkring den 20. i måneden (2 1/2 måned efter kvartalsskiftet).

Eksempel: Den 30. juni er sidste dag i 2. kvartal. Statistikken for 2. kvartal offentliggøres cirka 75 dage efter. Det er omkring den 22. september.

4. Hvilken tidsperiode dækker Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken indeholder realiserede handelspriser siden 1992. Der er oplysninger for eksempelvis udbudspriser, nedtagningspriser og salgstider siden 2004.

5. Hvordan opgøres arealet i statistikken?

Ved vægtet areal forstås boligareal omregnet efter realkreditbranchens omregningsnøgle, der er aftalt med Finanstilsynet

6. Er statistikken vægtet med boligbestanden?

Ja. Priserne for de realiserede handler er vægtet med boligbestanden i forhold til landsdele, regioner og landsplan. Det er gjort med datagrundlaget om boligbestanden fra E-nettet.

Priserne på kommuner og postnumre er simple gennemsnit for de realiserede handler.

Ved beregning af m2-gennemsnitspriser for landsdele, regioner og hele landet sammenvejes de gennemsnitlige m2-priser for kommunerne ved brug af bestanden af boliger opdelt i ejendomskategorier og arealintervaller på kommuneniveau. De enkelte kommuner vægter dermed med samme forhold på landsdelsniveau, regionsniveau og for hele landet, da vægtningsgrundlaget er bestanden af boliger i kommunen.

7. Hvordan er Boligmarkedsstatistikkens datagrundlag fremskaffet?

Boligmarkedsstatistikken er baseret på handelsdata fra statens offentlige register - Statens Vurderingsregister (SVUR) - og bygningsinformation fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Derudover er der trukket data fra salgsopstillinger på internettet.

E-nettet er leverandør på datamaterialet.

8. Er ejendomspriserne korrigeret for inflation?

Nej. Det gælder for alle de oplyste priser, uanset om det er handelspriser eller udbudspriser for de realiserede handler, at der ikke er korrigeret for inflation.

9. Er statistikken sæsonkorrigeret?

Nej. Der er ikke korrigeret for sæsonudsving. Man skal være opmærksom på, at boligmarkedet er præget af sæsonudsving. Det giver derfor ikke mening at sammenligne udviklingen i antal handler fra kvartal til kvartal. Man bør i stedet sammenligne antallet af handler med samme kvartal året før. Normalt er der flest handler i årets 2. og 3. kvartal. Ejendomspriserne er i mindre grad præget af sæsonudsving og kan godt sammenlignes kvartal for kvartal.

10. Er der i statistikken korrigeret for kvalitetsforskelle?

Nej. Der tages ikke højde for kvalitetsforskelle for de handlede boliger i den gennemsnitlige kvadratmeterpris.

11. Giver statistikken indsigt i grundpriserne?

Nej. Boligmarkedsstatistikken indeholder kontantpriser på de handlede ejerboliger. Kontantprisen omfatter værdien af såvel bygning som grund. Det er ikke muligt i statistikken at adskille bygnings- og grundpriser.

12. Er der i statistikken korrigeret for forskelle i grundstørrelse?

Nej. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for den enkelte bolighandel korrigeres ikke i forhold til størrelsen af den grund, som den pågældende bolig er placeret på.

13. Hvad er en "fri handel"?

Før 2004 er frie handler de handler, der i statens salgs- og vurderingsregister er registreret som "frie handler". Efter 2004 skal boligen yderligere have været sat til salg på internettet for at indgå i beregningsgrundlaget som en fri handel.

14. Hvilke handler frasorteres?

I Boligmarkedsstatistikken frasorteres handler, som ikke står anført som en fri handel i statens handels- og vurderingsregister. Ligeledes frasorteres frie handler efter 2004, hvis de ikke har været annonceret til salg hos en ejendomsmægler.

15. Hvor kan jeg læse den fulde version af de brugte metoder?

Vi opfordrer enhver, som bruger Boligmarkedsstatistikken, til at læse metodenotatet. Metodenotatet indeholder en fuld beskrivelse af statistikken, herunder om beregningsformer, kilder og begreber.

16. Kan jeg trække alle statistikkens pris- og handelstal fra hjemmesiden?

Ja - det kan du. Alle tallene er tilgængelige og bliver lagt ud på vores hjemmeside. Det er muligt at lave særlige statistiske udtræk med brug af det on-line baserede statistikmodul.

17. Er der pris- og handelstal for erhvervsejendomme?

Nej. Statistikken indeholder udelukkende ejerboliger. Der vil sige parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.

18. Hvem står bag Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken udgives af Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet og Dansk Ejendomsmæglerforening i et samarbejde. E-nettet er leverandør på dataleverancerne.

19. Hvorfor er Realkreditrådet med til at udgive Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken er med til at skabe gennemsigtighed om priser og handler. Gennemsigtighed er en vigtig betingelse for at opnå et stabilt, velfungerende marked.

Det ønsker vi at fremme som repræsentant for vores medlemmer, som tæller realkreditinstitutterne Nykredit, BRFkredit og DLR Kredit.

20. Må jeg citere fra statistikken?

Ja. Det er tilstrækkeligt at angive "Boligmarkedsstatistikken" som kilde.

21. Hvad er de største forskelle mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?

De største forskelle mellem Boligmarkedsstatistikken og Ejendomsprisstatistikken handler om datagrundlaget og periodiseringen. Det er skitseret i tabellen.

BoligmarkedsstatistikkenEjendomsprisstatistikken (tidligere statistik fra realkreditsektoren)
Digitale indberetninger fra offentlige myndigheder og rapporteringer fra internettet  Indberetninger fra realkreditinstitutterne
Medtæller alle ejerboliger - uanset finansiering  Medtæller ejerboliger finansieret med realkreditlån
Periodisering rammer præcist for kvartalet Periodisering går på tværs af kvartaler

Boligmarkedsstatistikken indeholder oplysninger om de første udbudspriser, nedtagningspriserne for de realiserede handler og de realiserede handelspriser. Det gør det muligt at bestemme størrelsen på de givne prisnedslag.

Sådanne oplysninger indgår ikke i Ejendomsprisstatistikken.

22. Hvad er de største ligheder mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken?

Der er ligheder mellem Boligmarkeds- og Ejendomsprisstatistikken med hensyn til nogle af beregningsprincipperne. I begge statistikker:

  • vægtes priserne i forhold til boligbestanden på kommune-, regions og landsniveau. Der vægtes på basis af statistikken om boligbestanden fra Danmarks Statistik. Der vægtes ikke på postnummer-niveau.
  • frasorteres atypiske ejendomme. Det vil sige ejendomme med kvadratmeterpriser, som ligger langt ud over normalen - fx. liebhaverboliger. 
23. Ejendomsprisstatistikken var tidsforskudt med cirka 50 dage. Er der nogen tidsforskydning i Boligmarkedsstatistikken?

Nej. Der er ingen tidsforskydning i Boligmarkedsstatistikken. Det betyder, at en kvartalsopgørelse for 1. kvartal præcist omfatter tidsperioden 1. januar - 31. marts.

Ejendomsprisstatistikken - som blev udgivet af realkreditinstitutterne før lanceringen af Boligmarkedsstatistikken - havde en indbygget forsinkelse. Statistikken blev opgjort på baggrund af udbetalingstidspunktet for realkreditlånet. Der var som gennemsnit cirka 50 dages forsinkelse. Tallene for 1. kvartal dækkede derfor i realiteten over sidste halvdel af 4. kvartal det foregående år og første halvdel af 1. kvartal.

24. Hvad indeholder første udbudspris, nedtagningspris og realiseret handelspris i Boligmarkedsstatistikken?

I et salgsforløb bliver der brugt forskellige priser. Når et hus sættes til salg, bliver der sat en første pris på salgsskiltet. Det er "første udbudspris". Siden kan det ske, at prisen på salgsskiltet sættes op eller ned. Det kan ske i flere omgange, men du skal bemærke, at "nedtagningsprisen" er den sidst annoncerede pris lige før salget. Den realiserede handelspris er prisen ved det faktiske salg.

Du skal være opmærksom på, at "første udbudspris", "nedtagningspris" og "realiseret handelspris" kun medregnes i Boligmarkedsstatistikken, såfremt ejerboligen er solgt.

25. Hvordan finder jeg frem til prisnedslagenes størrelse i Boligmarkedsstatistikken?

Prisnedslaget i udbudsperioden er forskellen mellem første udbudspris og nedtagningspris. I det tilfælde, hvor køber opnår et prisnedslag i slutforhandlingen med sælger, er prisnedslaget opgjort som forskellen mellem nedtagningsprisen (sidst annoncerede pris) og handelsprisen (realiseret pris).

Du kan ikke bruge Realkreditrådets Boligudbudsstatistik til at identificere størrelsen på de givne prisnedslag.

26. Hvordan bruger jeg Boligudbudsstatistikken fra Realkreditrådet til at supplere Boligmarkedsstatistikken?

Det er med omtanke muligt at bruge tallene fra Realkreditrådets boligudbudsstatistik til at supplere oplysningerne i Boligmarkedsstatistikken. Det kræver dog, at du er bevidst om, at de to statistikker er forskellige.

Realkreditrådets boligudbudsstatistik indeholder udelukkende informationer om de boliger, der står til salg på internettet - eller som i den seneste måned er udgået fra markedet. Der er ingen informationer om faktiske handelspriser.

Det er der til gengæld i Boligmarkedsstatistikken. Den indeholder dog ingen oplysninger om de boliger, der står til salg. Det er først, når en bolig er solgt, at der medtælles oplysninger om udbudspriser.

Realkreditrådets Boligudbudsstatistik udkommer en gang om måneden - og altså hyppigere end Boligmarkedsstatistikken. Boligudbudsstatistikken kan bruges som en retningspil for udviklingen og tilstanden på boligmarkedet.

27. Er der nogen forskel på udbudsprisen i Boligmarkedsstatistikken og Boligudbudsstatistikken?

Ja.

Når vi taler om Boligmarkedsstatistikken, så skal du være klar over, at udbudsprisen kun opgøres for de boliger, der er solgt. Udbudsprisen er i den sammenhæng den første pris, der i sin tid blev sat på salgsskiltet.

Realkreditrådets boligudbudsstatistik retter fokus på det aktuelle udbud af ejerboliger, som står til salg. Udbudsprisen er den pris, du finder i de boligannoncer, som aktuelt markedsføres af ejendomsmæglerne. Det kan sagtens være, at en boligsælger, som endnu ikke har solgt, undervejs har ændret prisen på salgsskiltet. Det er vel at mærke den aktuelle udbudspris (som ikke nødvendigvis er den første), der oplyses i Realkreditrådets boligudbudsstatistik.

28. Er der nogen forskel på nedtagningsprisen i Boligmarkedsstatistikken og Boligudbudsstatistikken?

Ja.

Når vi taler om Boligmarkedsstatistikken, så skal du være klar over, at nedtagningsprisen kun opgøres for de boliger, der er solgt. Nedtagningsprisen er i den sammenhæng den sidst annoncerede pris på salgsskiltet (umiddelbart før det faktiske salg).

Realkreditrådets Boligudbudsstatistik retter fokus på det aktuelle udbud af ejerboliger, som står til salg. Der er statistik for de boliger, der i løbet af måneden er taget ud af udbuddet. Det kan enten være fordi køber har solgt, skiftet ejendomsmægler eller opgivet salget. 

I Realkreditrådets Boligudbudsstatistik kan du blandt se størrelsen på de gennemsnitlige nedtagningspriser. De udtrykker den sidst annoncerede pris for de boliger, der ikke længere står til salg.

29. Hvad er forskellen mellem "liggetiden" i Boligudbudsstatistikken og "salgstiden" i Boligmarkedsstatistikken?

Boligmarkedsstatistikken benytter begrebet "salgstid". Salgstiden er det gennemsnitlige antal dage, som de boliger - der er solgt inden for et givent kvartal -  har stået til salg.

Realkreditrådets boligudbudsstatistik benytter nøgletallet "liggetid". Liggetiden er det gennemsnitlige antal dage, som de boliger - der er taget ud af boligudbuddet inden for en given måned - har stået til salg. 

Boligmarkedsstatistikken er med til at skabe gennemsigtighed om priser og handler . Gennemsigtighed er en vigtig betingelse for at opnå et stabilt, velfungerende marked. Det ønsker vi at fremme som repræsentant for vores medlemmer, som tæller realkreditinstitutterne Nykredit, BRFkredit og DLR Kredit.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde