Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Om Realkreditrådet

Den 22. december 2016 blev Realkreditrådet, Finansrådet og Realkreditforeningen samlet i én ny fælles brancheorganisation, Finans Danmark, men hvor Realkreditrådet fortsætter som forening.

I forbindelse med etableringen af den nye organisation har realkreditområdet dermed fået en særlig status med egen bestyrelse og eget sekretariat i Finans Danmark. Det skal ses i lyset af, at realkreditområdet udgør en vigtig del af den danske boligfinansiering og også fremover vil være forbundet med et betydeligt offentlig og regulatorisk fokus.

Finans Danmarks viceadministrerende direktør, Ane Arnth Jensen, fungerer som direktør i Realkreditrådet og er som udgangspunkt talsperson for Finans Danmark i sager om realkredit og ejendomsfinansiering. Direktør for ejendomsfinansiering, Peter Jayaswal, er chef for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

Realkreditrådet samarbejder med Finans Danmark for at skabe forståelse for realkreditsektorens synspunkter og opnå indflydelse på forhold af betydning for sektoren.

Realkreditrådet kan undtagelsesvist vælge at afgive selvstændige høringssvar eller udarbejde fælles høringssvar med Finans Danmark i sager, der i særlig grad påvirker realkreditinstitutter, realkredit, ejendomsfinansiering og ejendomsmarkedet. Tilsvarende kan Realkreditrådet optræde selvstændigt i internationale sammenhænge, hvor det er relevant i forhold til Realkreditrådets interesser.

Realkreditrådets medlemmer yder realkreditlån mod pant i fast ejendom. Realkreditlånene er baseret på udstedelse af SDO’ere, SDRO’ere og realkreditobligationer.

Realkreditrådets historie

Realkreditrådet blev dannet i 1972 efter en sammenlægning af branchesamarbejdet fra tre foreninger – ”Kreditforeningernes Stående Fællesudvalg”, ”Hypotekforeningernes Stående Fællesudvalg” og ”Fællessekretariatet for de Obligationsudstedende Fonde og Finansieringsinstitutter.” Den ældste forening, ”Kreditforeningernes Stående Fællesudvalg”, blev oprettet i 1887. Realkreditrådet er i besiddelse af omfattende arkiver fra de tidligere sammenslutninger. Arkiverne er tilgængelige efter aftale.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde