Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Det danske realkreditsystem

Obligationer til finansiering af realkreditlån betragtes som en sikker investering. Det er grunden til, at der er attraktive priser på realkreditlån i Danmark.

Det danske realkreditsystem har opnået bred anerkendelse i såvel Danmark som i udlandet. Forskere og ratingbureauer har gennem årtier betegnet det danske realkreditsystem som intet mindre end ”verdens bedste boligfinansieringssystem”.

Der er i Danmark lave priser på realkreditlån og et stort produktudvalg. Konkurrencen er effektiv. Der er gennemsigtighed i produkter og priser. Og låntagerne har mulighed for hurtigt at omlægge lån i forhold til renteudviklingen, når det kan svare sig. Obligationerne til finansiering af realkreditlån er sikre investeringer.

Gå til realkreditrådets statistikker > 

Guldrandede værdipapirer

Realkreditinstitutterne handler obligationer på Fondsbørsen for at finansiere realkreditlån. Det danske marked for obligationer til finansiering af realkreditlån er et af de største og mest likvide i verden.

Obligationerne har de højst opnåelige internationale ratings for kreditværdighed og betegnes som guldrandede værdipapirer. Obligationerne handles til attraktive kurser, og det har en positiv afsmittende effekt på priserne for realkreditlån. Det er til låntagernes fordel.

Der er med andre ord en yderst begrænset risiko ved at investere i obligationer til finansiering af realkreditlån. Det skyldes, at:

  • Obligationerne har sikkerhed i tinglyst pant i fast ejendom
  • Realkreditinstitutterne opfylder en række lovbestemte krav om bl.a. kapitaldækning
  • Realkreditinstitutterne anvender et balanceprincip, som begrænser muligheden for at tage finansielle risici
  • Der er lovbestemte procentuelle maksimale lånegrænser for lån i de forskellige ejendomskategorier
  • Obligationsejerne har et konkursprivilegium i tilfælde af, at et realkreditinstitut går konkurs - en sådan konkurs har dog aldrig fundet sted
  • Realkreditinstitutterne er under tilsyn fra Finanstilsynet, som kan skride ind og stille krav, hvis instituttet overtræder reglerne

 

Film om realkreditsystemet

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde