Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Konkurrenceforhold

Markedet for finansiering af fast ejendom er præget af konkurrence og et bredt udbud af lånetyper. Realkreditinstitutterne konkurrerer på bidragssatser, produktudbud, distribution og rådgivning.

Finanssektoren er præget af tværgående samarbejdsaftaler og ejerforhold mellem realkredit- og pengeinstitutter. Det gør det nemt og fleksibelt for kunderne at låne penge til deres ejendom. I realkreditsektoren – som er fokuseret på realkreditlån – konkurreres især på bidragssatser, produktsortiment, distribution samt rådgivning og service.

Synlige bidragssatser

Realkreditinstitutterne opkræver et løbende bidrag fra låntagerne. Læs mere om bidrag under Forretningsgrundlag. Se bidrag og omkostninger ved at optage et realkreditlån hos de forskellige realkreditinstitutter i Realkreditrådets Prisguide.

Ved optagelse og indfrielse af realkreditlån er også knyttet nogle gebyrer, som låntager skal betale til realkreditinstituttet samt statslige afgifter.

Produktudvikling og nye muligheder

Gennem flere år er konkurrencen blevet mere koncentreret om produktudvikling. Der er kommet nye varianter til det traditionelle fastforrentede, konverterbare realkreditlån.

I midten af 1990’erne introducerede realkreditinstitutterne rentetilpasningslån, og senere er afdragsfrie lån og variabelt forrentede lån med renteloft kommet til.

Realkreditlån er standardprodukter. Men udvalget er så stort og varieret, at den enkelte låntager kan finde den rette løsning til næsten enhver livssituation. I konkurrencen er det afgørende at tilbyde et bredt og fleksibelt produktudbud.

Forgrenet distributionsnet

Realkreditinstitutterne har direkte kundekontakt gennem salgs- og serviceafdelinger, som for privatkunder oftest er baseret på telefon- og internetbetjening. Der gennemføres opsøgende og personligt salg over for erhvervskunder med større lån.

Realkreditinstitutterne sælger også realkreditlån gennem andre kanaler. Der kan nævnes koncernfællesskab eller samarbejdsaftaler med pengeinstitutter, ejendomsmæglere og andre forretningsdrivende inden for finansiering og handel af fast ejendom.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde