Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seniorrådgiver til Public Affairs

I Finans Danmark arbejder vi for at skabe de bedste rammer for en velfungerende finansiel sektor til gavn for det danske samfund. Vil du være med til at udvikle en stærk public affairs afdeling, hvor fokus er at skabe maksimal politisk slagkraft for den finansielle sektor?

Motiveres du af idéudvikling, at skrive den perfekte tale med gennemslagskraft og se og følge public affairs initiativerne til dørs. Så er det måske dig, vi søger? 

Dine arbejdsopgaver

Politisk slagkraft er hovedopgaven i Public Affairs afdelingen. Som seniorrådgiver vil du i tæt samarbejde med din leder være med til at skabe overblik, koordinere og levere kompetent sparring i forhold til det politiske arbejde i Finans Danmark. Dette indebærer også opkvalificering af Finans Danmarks medarbejdere, når det gælder public affairs.

Det gør du ved at have antennerne ude i forhold til Finans Danmarks stakeholderlandskab, hvor du har en tæt dialog med vores politiske stakeholders ligesom du følger med i Folketingsarbejdet på det finansielle område.

Din indsigt i de politiske processer bruger du til dels at skrive taler, præsentationer og politiske oplæg, dels ved at idéudvikle på politiske udspil, kampagner og andre PA-initiativer og dels ved at være en dygtig PA-sparringspartner for dine øvrige faglige kolleger i Finans Danmark på deres sager. Et arbejde der naturligt kræver, at du også har en tæt koordination med vores medlemmers PA-medarbejdere.

Du vil derudover få en vigtig rolle i forhold til at udvikle og planlægge Finans Danmarks årsmøde og tilstedeværelse på Folkemøde, ligesom du bliver sparringspartner på kampagner som fx Pengeugen.

Om dig

Du har en kandidatuddannelse kombineret med solid erfaring fra Slotsholmen, hvor du har fået et godt indblik i det politiske maskinrum - enten fra et af partierne i Folketinget som rådgiver eller fra centraladministrationen. Du har gerne erfaring med at udarbejde konkrete politiske oplæg - lige fra idéfasen til lancering og implementering i kombination med at du har en skarp pen og er en dygtig formidler med gennemslagskraft.

For at lykkes har vi brug for en udadvendt og omgængelig relationsbygger. Du motiveres af at tænke i nye baner og prøve nye ting af, samtidig med at din struktur og eksekveringsevne sikrer dig i mål til tiden. Du er ikke bange for at tage fat og lægge en ekstra indsats, hvad enten det handler om politisk idégenerering eller lavpraktiske opgaver. Sidst men ikke mindst ligger det dig naturligt at veksle mellem at være selvkørende og arbejde i teams på tværs af fagligheder.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at tage fat i Underdirektør Mads Rørvig på 3016 1004. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Send senest tirsdag den 22. august 2017 din ansøgning med CV og eksamenspapirer mærket ”PA17” til [email protected]

Vi afholder samtaler den 24. og 25. august 2017.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

temp-bookmark

Finans Danmark er interesseorganisationen for banker og realkredit i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde