Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hver tredje ung får hjælp til de faste udgifter

Publiceret 12-03-2018
Nyhed

Forældre og familie spiller en central rolle, også efter de unge er flyttet hjemmefra. Hver tredje ung får hjælp til de faste udgifter. Det viser en ny rapport fra Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk.

Rapporten viser, at hver tredje ung modtager hjælp fra deres forældre eller familie, hver tiende fra kommunen og en mindre andel fra deres partner.              

Det kan i nogle tilfælde være godt, at forældre kan støtte unge økonomisk, fx ved køb af studiebøger eller flytning. Men det er vigtigt, at unge lærer at styre deres daglige økonomi selv og ikke bliver afhængige af løbende økonomisk hjælp fra forældre eller familie. På den måde får de et realistisk billede af, hvad det i virkeligheden koster at leve, og sætter ikke deres levestandard for højt i forhold til deres reelle indkomst” forudser seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey som også pege på, at de unge risikere ikke at lære værdien af at kunne udsætte deres behov til økonomien tillader det.

Forbrugerrådet tænk peger på, det er vigtigt at unge har overblik over deres økonomi, fx ved at få automatiseret betalingen af de faste udgifter og løbende at holde øje med sit forbrug.

”Det har en stor betydning, om unge har et netværk, som de kan tale med om økonomi og få en håndsrækning af, når det er svært. Den væsentligste støtte, som forældre og familie kan give unge er hjælp til at få overblik og hjælp til at prioritere mellem de mange udgifter”, lyder rådet Frederik Giese, Projektchef i Forbrugerrådet Tænk.

 

Note: I spørgeskemaet har det været muligt at angive flere svar og procentandele summer derfor ikke til 100 pct.

 

Læs rapporten "Unge, gæld og opsparing" her.

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Læs mere

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde