Vejledningen er i udgangspunktet en god rettesnor for håndtering af underestimering, men det bør understreges, at der netop er tale om en vejledning, og at afvigelser fra vejledningens anbefalinger kan accepteres, hvis de er velbegrundede under hensyn til helhed og væsentlighed for modellernes præcision og anvendelse i risikostyringen. Det ligger i den statistiske models natur, at man altid vil kunne finde segmenter, hvor der forekommer underestimering.
Vi finder det ikke begrundet, at et søjle 2-tillæg, der fastsættes midlertidigt til dækning af underestimering før det findes en modelbaseret søjle 1-løsning, samtidigt og uden en konkret vurdering af den nye models performance, skal anvendes som et minimum for den stigning i REA og dermed kapitalkravet, som den nye modelløsning giver anledning til.