Det viser en ny analyse af bank- og realkreditkoncernernes årsregnskaber foretaget af Finans Danmark.
”Både i kroner og i procent kan vi se, at sektoren polstrer sig og opbygger stadig mere kapital. Danske bankers solvens er blandt de højeste i Europa. Samlet set betyder det, at sektoren i dag er betydeligt mere modstandsdygtig over for dårlige tider, end det var tilfældet i årene op til krisen,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
Opbygningen af kapital sker samtidig med, at der udbetales pæne udbytter til aktionærerne. Det står i kontrast til årene under finanskrisen, hvor aktionærerne måtte holde for og derfor ikke fik udbytte af deres investering.
”Det er positivt, at sektoren nu er i stand til både at opbygge kapital og samtidig give aktionærerne noget af deres investering tilbage. Bankernes ejere forventer naturligvis en forretning af de penge, de har skudt ind i banken – en forrentning, der skal matche andre brancher. Det gjorde den ikke i årene efter krisen,” siger Ulrik Nødgaard.
Læs hele analysen: Indtjening i sektoren - Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 2017