Finans Danmarks kampagne ”Pengeuge”, hvis formål er at skabe finansiel forståelse for børn og unge, er en del af det verdensomspændende initiativ Global Money Week. Global Money Week stiller gratis materiale til rådighed til børn over hele verden. Over 7 millioner børn i 132 lande bruger materialerne.
- Vi er selvfølgelig meget stolte af, at det verdensomspændende initiativ finder vores fokus på digitalisering og materialet så brugbart, at de gerne vil oversætte det, og bruge det internationalt, siger PA-chef i Finans Danmark Mads Rørvig.
Materialet indeholder bl.a. guides til at konstruere gode passwords, handel på nettet, god tone på sociale medier, hvordan man passer på sine digitale penge, netbank og digital post.
- Finans Danmark har et stærkt fokus på digitalisering, derfor var det også oplagt at gøre det til et selvstændigt tema i årets Pengeuge. Digital sikkerhed er en international udfordring, og det er nødvendigt at sikker adfærd på nettet læres fra barnsben. Den opgaver løfter vi i Pengeuge” siger Mads Rørvig.
- Vi er glade for, at vi nu kan bidrage til at børn i hele verden får viden om gode råd til at færdes på internettet, slutter Mads Rørvig.
Det originale materiale er skabt af Finans Danmark i samarbejde med Politiet, Digitaliseringsstyrelse, e-mærket og Medierådet for Børn og Unge.
Hent materiale om digitalisering