Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fastforrentede lån med afdrag er populære blandt boligejerne

Publiceret 31-01-2017
Nyhed

Danske boligejere vælger i højere grad et fastforrentet lån med afdrag, når boligen skal finansieres. I dag er 28,3 procent af det samlede realkreditudlån til ejerboliger fastforrentede lån med afdrag. Låntypen udgør dermed 5,4 pct. point mere end for blot to år siden. Det viser de seneste tal fra Danmarks Nationalbank for realkreditinstitutternes udlån til danske boligejere.

”Ser man på de seneste to år, er låneinteressen vokset markant for fastforrentede lån med afdrag sammenlignet med andre låntyper. Over de seneste to år er udlånet for fastforrentede lån med afdrag vokset med 88,8 mia. til ejerboliger. I samme periode er det samlede udlån til ejerboliger blot vokset 34,1 mia.”, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i FinansDanmark.

Over de seneste to år er andelen af de fastforrentede lån med afdrag steget med 5,4 pct. point i forhold til det samlede udlån til boligejere. I forhold til det samlede udlån til erhverv er andelen af de fastforrentede lån med afdrag blot steget 1,4 pct. point i samme periode. Det er altså i høj grad boligejernes interesse i fastforrentede lån, der er steget.

”I løbet af de senere år har flere danskere valgt at bytte variable renter og afdragsfrihed ud med fast rente og afdrag. Rentefaldet de senere år er kommet danskerne direkte til gode, og mange har benyttet den mulighed til at fryse renten fast i en lang periode. Lavere renter giver samtidig bedre muligheder for at afdrage på lånet”, siger Ane Arnth Jensen.

Figur: Udviklingen i låntypers andel af det samlede udlån til ejerboliger

Kilde: Danmarks Nationalbank og egne beregninger

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde