Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dansk betalingssystem på højt internationalt niveau

Publiceret 01-06-2017
Nyhed

Danmark har både effektive og sikre betalingssystemer, der lever op til internationale standarder. Det vurderer Nationalbanken i deres årlige rapport om den såkaldte ”betalingsinfrastruktur”.

I Finans Danmark hilses anerkendelsen velkommen. Den danske banksektor finansierer og er ansvarlig for store dele af betalingsinfrastrukturen i Danmark. Målet er at gøre det både let og sikkert for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder at foretage betalinger mellem hinanden.

Uanset om det er betalinger med Dankort i supermarkedet, betaling af huslejen via Betalingsservice, en overførsel ved hjælp af MobilePay, eller en konto til konto-overførsel i det daglige. Hver bankdag afvikles i gennemsnit betalinger for 524 mia. kr. i Danmark.

Vurderingen af betalingsinfrastrukturen fremgår af Nationalbankens årlige rapport ”Overvågning af den finansielle infrastruktur”, som er udsendt for nylig. Her fremgår det også, at betalingsløsningerne lever op til internationale standarder, og at der kun sker et lille misbrug. Især det sidste er vigtigt for, at brugerne kan have tillid til systemerne.

"Vi er glade for, at Nationalbanken anerkender det store arbejde, vi gør i banksektoren for at stille sikre og effektive betalingsløsninger til rådighed for danskerne," siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen i Finans Danmark. Vi arbejder ihærdigt for at sikre, at betalingsløsningerne støtter op om den digitale udvikling i Danmark til glæde for alle i samfundet.

Han peger samtidig på, at banksektoren har stor fokus på cyberrobustheden i den finansielle sektor, bl.a. ved at deltage aktivt i Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed (FSOR).

Se rapport fra Nationalbanken:
 ”Overvågning af den finansielle infrastruktur”

Læs ogsåThe Danish payment landscape: When instant becomes the new normal 
Obs: Du bilver ført til www.europeanpaymentscouncil.eu 

 

Fakta:

Detailbetalingsløsninger i Danmark

En betalingsløsning anvendes til at starte en betaling, der derefter afvikles i et detailbetalingssystem. De væsentligste detailbetalingssystemer i Danmark er clearingerne, som Finans Danmark er ansvarlig for. Clearingsystemerne anvendes til at udveksle penge mellem de enkelte pengeinstitutter via afviklingskonti i Nationalbanken og Nationalbankens afviklingssystem Kronos.

Følgende betalingsløsninger anvender de forskellige clearingsystemer:

Sumclearingen

  • Indbetalingskort
  • Dankort
  • Betalingsservice
  • Leverandørservice
  • Internationale kredit- og debetkort

Intradagsclearingen

  • Konto til konto-overførsler foretaget som samme-dags-overførsler eller standardoverførsler
  • Overførselsservice

Straksclearingen

Konto til konto-overførsler på op til 500.000 kr. foretaget som straksoverførsler

  • Konto til konto-overførsler på op til 500.000 kr. foretaget som straksoverførsler
  • MobilePay

Godt 19 mia. kr. overføres gennemsnitligt pr. dag som konto til konto-overførsler i straks- og intradagclearingen. Antallet af transaktioner i Straksclearingen steg markant i 2016 og der foretages nu knap 0,5 mio. straksbetalinger på daglig basis. Stigningen indikerer, at straksoverførsler, herunder betalinger via MobilePay erstatter kontantbetalinger og har medført nye betalingsmønstre.

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde