Af Ane Arnth Jensen, vice.adm. dir. i Finans Danmark
Debatindlæg bragt i Jyllands-Posten den 23.12.2017
Landbrugets betaling af renter og bidrag på 102 mia.kr. før tab i de ti år skal sammenlignes med landbrugets samlede bruttoindtægter på godt 800 mia. kr. og ikke med driftsindtjeningen på 23 mia. kr. Lige som landbrug har udgifter til foder og maskiner, har kreditinstitutter udgifter til fx funding og kapitalkrav.
Renter og bidrag er betaling til den finansielle sektor for lån på 290 mia. kr., heraf 230 mia. kr. fra realkreditten. Den årlige betaling af renter og bidrag til realkreditten har i gennemsnit været 6,3 mia. kr., altså 2,7 pct. af gælden.
For realkreditlån sendes renten videre til obligationsejerne. Derfor vildledes læseren, når SEGES lader renten indgå som indtægt i realkreditinstitutterne. Gennem de ti år er to ud af tre kr. sendt videre til obligationsejerne. Resten skal dække andre omkostninger, herunder kapitalpolstring. Det er en politisk beslutning, at kreditinstitutter skal have markant mere egenkapital.
Bankernes udlån er på 60 mia. kr. i perioden. Renteindtægterne har været på 3,9 mia. kr. årligt, svarende til 6,5 pct. af gælden. Men bankerne har også haft store tab på landbrug. For hver tre kr. i renteindtægter, gik mere end to kr. til tab og nedskrivninger! Resten skal finansiere omkostninger til fx funding, kapitalkrav og administration. Trods vanskelige tider er udlånet til landbruget uændret, og de samlede finansieringsomkostninger er faldet.
Vi vil fortsat arbejde for, at den finansielle sektor kan bidrage positivt til dansk landbrug med billig og stabil finansiering.