Rådet skal skabe løbende dialog og erfaringsudveksling mellem offentlige og private aktører og har til formål at komme med anbefalinger til erhvervs- og vækstministeren samt erhvervslivet om, hvordan IT-sikkerheden og ansvarlig datahåndtering i særligt små og mellemstore virksomheder kan styrkes.
Rådet skal derudover fremme, at en høj IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering og -udnyttelse kan blive egentlige konkurrenceparametre for danske virksomheder og derigennem fremme vækst og beskæftigelse.
- Fokus på IT-sikkerhed og cyberkriminalitet er essentielt for alle virksomheder. Vi hilser derfor etableringen af Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed meget velkommen, ligesom vi meget gerne bidrager med vores mangeårige erfaringer på området fra finanssektoren, siger vicedirektør i Finansrådet Louise Mogensen, der er medlem af det nye Virksomhedsråd.
Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed forventes at bestå af ca. 10 medlemmer plus en formand, som udpeges af erhvervs- og vækstministeren.
Formand for Rådet bliver Per Palmkvist Knudsen fra JP/Politikens Hus.
Formand for Rådet bliver Per Palmkvist Knudsen fra JP/Politikens Hus.