Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Største låneinteresse i et år

Publiceret 12-07-2016
Nyhed

I juni 2016 blev der indhentet 24.250 lånetilbud hos realkreditinstitutterne. Det er det højeste antal lånetilbud siden juni 2015 og 8.157 flere lånetilbud end måneden før. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

”Der har været en pæn låneinteresse i juni måned. Det skyldes blandt andet en øget appetit for både omlægninger og tillægslån, og skal formentligt ses i lyset af den seneste tids rentefald,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet, og fortsætter:

”Folk omlægger overvejende deres lån for at få en lavere rente. I en undersøgelse foretaget af Epinion, på vegne af Realkreditrådet, svarer to ud af fem boligejere, at de har omlagt deres lån for at få lavere ydelse. Men en omlægning kan også give mening, for de der ønsker en fast lav rente og sikre sig mod rentestigninger. I samme undersøgelse, af Epinion, svarer en ud af fem boligejere, at de omlægger deres lån for at sikre sig bedre mod rentestigninger.”

”Selvom låneinteressen i juni har været stor sammenlignet med de første fem måneder af 2016, er vi stadig et stykke under sidste års imponerende gennemsnit. Det kan skyldes, at mange har udnyttet de lave renter i 2015 og allerede har omlagt deres lån,” slutter Peter Jayaswal.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for lånoptagelse og omlægning.

Figur: Antal lånetilbud

Kilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Note: De vandrette linjer indikerer årsgennemsnittet for det månedlige antal lånetilbud.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde