I dag mødes direktørerne i de fire landes bankorganisationer med Europa-kommissærerne Valdis Dombrovskis og Jyrki Katainen for at diskutere implementeringen af kravene. Her vil de advare om, at Basel IV er en trussel mod de europæiske banker og deres evne til at understøtte den europæiske vækst.
-Kapitalkravene bør afspejle risikoen på lånene, og danskerne er rigtig flittige til at betale, hvad de skylder. Det vil gøre det dyrere for helt almindelige kunder at gå i banken og låne penge, hvis kapitalkravene øges uforholdsmæssigt, og i sidste ende vil det skade økonomien og beskæftigelsen, siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finansrådet.
Hovedproblemet er det markante gulvkrav, der er lagt op til. Kapitalgulvet betyder basalt set, at det stort set koster det samme for bankerne, ligegyldigt om de låner pengene ud til svage kunder eller gode kunder. Derfor skal banker med lav risiko i deres lånporteføljer i princippet polstre sig lige så meget som banker, der låner ud med en langt højere risiko.
Det vil især ramme banker i lande, hvor man typisk arbejder med en lavere risiko i udlånsporteføljerne.
Finansrådet i Danmark har beregnet, at effekten af et kapitalgulv på 80 % vil indebære en stigning i kapitalkravet for danske institutter alene på 130 mia. kr.
Finansrådet har vurderet, at det vil reducere beskæftigelsen med omtrent 15.000 i Danmark.
De fire landes banker advarer samtidig om, at kravene vil udviske incitamenterne for at låne ud med lavere risiko og dermed skubbe bankerne imod mere risikable låneporteføljer.
Derfor kan Basel IV-kravene i sidste ende have den helt modsatte effekt af det egentlige formål med at sikre mere stabile europæiske banker.