Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lidt færre lånetilbud i maj

Publiceret 10-06-2016
Nyhed

I maj indhentede de danske boligejere og virksomheder 16.093 lånetilbud fra realkreditinstitutterne. Det er knap 3.000 færre end i april. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

”I maj så vi et lille fald i antallet af lånetilbud i forhold til måneden før. I april var der frist for opsigelse af realkreditlån til juniterminen, hvilket ofte sker i forbindelse med en låneomlægning, hvor boligejere samtidig får et nyt lånetilbud. Det betyder, at vi normalt ser lidt færre lånetilbud i måneden efter, som det altså også var tilfældet i maj. Faldet i lånetilbuddene er altså ikke nødvendigvis udtryk for, at folk har mistet lånelysten,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet og fortsætter:

”Vi har stadig meget lave renter, og det kan gøre det attraktivt at omlægge sit lån. Selvom fristen for omlægning lige er overskredet, kan det stadig være en god idé at holde øje med sine muligheder frem mod næste termin.”

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for lånoptagelse og omlægning.

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde