Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Laveste antal tvangsauktioner i 8 år

Publiceret 06-07-2016
Nyhed

I første halvår blev der bekendtgjort 1.432 tvangsauktioner. Det er det laveste antal i 8 år, selvom antallet af tvangsauktioner er steget den seneste måned. Det viser dagens tal for Danmarks Statistik.

I juni 2016 var der 302 bekendtgjorte tvangsauktioner (sæsonkorrigeret), og det er 90 flere tvangsauktioner end måneden før. Opgørelsen af tvangsauktioner svinger fra måned til måned.

”2016 har indtil videre været et godt år for boligejerne. I første halvdel af 2016 har vi nemlig set det laveste antal tvangsauktioner siden 2008. Generelt er danskerne rigtigt flittige til at overholde deres betalinger, også sammenlignet med udlandet. Her ligger vi bedre end det europæiske gennemsnit. Det betyder i sagens natur også, at der er færre, der kommer helt der ud, hvor huset bliver sat på tvangsauktion,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Figur: Summen af antal tvangsauktioner i årets første seks måneder.

Kilde: Danmarks Statistik

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde