Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lave realkreditrenter til virksomhederne

Publiceret 31-05-2016
Nyhed

En dansk virksomhed betaler i gennemsnit 1,5 pct. i rente og bidrag på et nyt realkreditlån. Det viser dagens tal fra Nationalbanken for udlånsrenterne i april.

”I kampen om kunderne har de danske virksomheder en stærk allieret i realkreditinstitutterne. For de lave renter og billige lån, som realkreditinstitutterne kan tilbyde virksomhederne, er med til at holde deres omkostninger nede. Det stiller virksomhederne stærkt, når de skal konkurrere om kunderne i ind- og udland,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Danske virksomheder betaler i gennemsnit 1,0 pct. i rente inkl. bidrag for lån med kortere rentebinding end et år, mens de betaler 1,5 pct. i rente for et lån med over et år og op til fem års rentebinding. Lån med fast rente koster lidt mere, 2,9 pct. inkl. bidrag.

”Danske virksomheder har rig mulighed for at optage netop den type lån, der passer bedst til virksomhedens situation. Det danske realkreditsystem tilbyder nemlig et bredt udvalg af realkreditlån. Og det ser da også ud til, at mange virksomheder er glade for de attraktive vilkår. I hvert fald står realkreditinstitutterne for to tredjedele af alle lån til virksomhederne,” slutter Ane Arnth Jensen.

Figur: Den effektive rente inkl. bidragssats på nye lån til virksomheder fordelt på rentebindingsperiode, april 2016

Kilde: Danmarks Nationalbank

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde