”Fordelingen af ejerne bag realkreditobligationer har ændret sig de seneste fem år. Især udenlandske investorer og pensionskasser har investeret mange penge i realkreditobligationer de seneste år. I dag ejer de hver omtrent en femtedel af realkreditobligationerne. Dermed finansierer de i stigende grad danske boligejeres og virksomheders realkreditlån,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet og fortsætter:
”De danske realkreditobligationer har ry for at være sikre og let omsættelige. Det gør dem ofte attraktive for alle typer af investorer både i Danmark og udlandet. Det sikrer altså en bred investorskare, så der ikke kun er én stor gruppe, der ejer alle realkreditobligationer.”
Figur: Beholdning af danske realkreditobligationer fordelt på investortyper
Kilde: Danmarks Nationalbank.