”Hvis man købte et hus til 1,6 mio. kr. i slutningen af 2011, kan man glæde sig over, at ens boligformue siden da i gennemsnit er steget med knap 270.000 kr. Men samtidig betyder det selvfølgelig også, at familier på boligjagt skal have flere penge op af lommen end tidligere,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:
”Man skal selvfølgelig også huske på, at stigningen i priserne er for hele landet under ét, og der kan selvfølgelig være lokale forskelle i prisudviklingen. Så selv om husene i gennemsnit er steget med 17 pct. siden 2011, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man kan genkende udviklingen i sit eget område”.
Figur: Prisudviklingen for enfamiliehuse, januar 2006 – februar 2016
Kilde: Danmarks Statistik