Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Flere end 15.000 lånetilbud i januar

Publiceret 10-02-2016
Nyhed

Realkreditinstitutter gav i januar 15.437 lånetilbud til danske familier og virksomheder. Det viser dagens tal fra Realkreditrådet.

”Antallet af lånetilbud ligger på et lavere niveau end for et år siden. Det skal ses i lyset af, at der var ekstraordinært mange lånetilbud i starten af 2015. Det skyldtes især, at lysten til at omlægge var stor, da mange kunne omlægge deres realkreditlån til en betydelig lavere rente. I takt med at renten på fastforrentede lån så småt begyndte at stige, faldt antallet af lånetilbud, men forskellene har været små de sidste par måneder,” siger Ane Arnth Jensen direktør i Realkreditrådet.

En stor del af lånetilbuddene skyldes enten et ønske om at omlægge et eksisterende boliglån eller køb af en ny bolig. Men tillægslån spiller også en stor rolle. Tillægslånet giver boligejere mulighed for at optage lån i deres friværdi.

”Mange lånetilbud i januar var tillægslån. Boligejere med friværdi benytter sig altså af muligheden for at optage et ekstra lån i boligen. Pengene fra et billigt realkreditlån kan bruges på at indfri dyrere gæld, fx et billån, men også til en ferierejse, forbedring af huset, eller hvad man nu måtte gå og drømme om,” siger Ane Arnth Jensen.

Private og virksomheder kan indhente lånetilbud hos realkreditinstitutterne, hvis de ønsker at optage et nyt lån, omlægge deres eksisterende lån eller optage et tillægslån. Antallet af lånetilbud viser derfor interessen for låneoptagelse og omlægning.

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde