Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Faldende antal tvangsauktioner og kortere liggetid

Publiceret 04-08-2016
Nyhed

I juli var der 123 huse på tvangsauktion. Det er et fald på 30,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det viser dagens tal fra Danmarks Statistik.

”Det er altid positivt, når vi kan se, at antallet af tvangsauktioner falder, og i år har vi generelt set er lavt antal af huse på tvangsauktion i forhold til de senere år. Den positive udvikling skal ses i lyset af bedringen på boligmarkedet, som kan gøre det nemmere at sælge sin bolig,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Faldet i antallet af tvangsauktioner falder sammen med kortere liggetider.

”Hvis familien ikke længere har råd til at blive boende i deres hus, vil langt de fleste forsøge at sælge det, inden det ender på tvangsauktion. Når aktiviteten på boligmarkedet er lav, kan det være svært at komme af med sin bolig, og så kan det i sidste ende resultere i en tvangsauktion. Omvendt ser vi, at når det som nu går bedre på boligmarkedet, og boligerne står kortere tid til salg, så falder antallet af tvangsauktioner også,” slutter Ane Arnth Jensen.

Figur: Sammenhængen mellem antallet af tvangsauktioner og liggetiden for huse, januar 2008 – juli 2016

Kilde: Danmarks Statistik

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde